Fedtfrysning - Mit resultat

Svampet banankage med chokolade

I eftermiddags bagte sønnen og jeg en rigtig efterårskage – kagens farver er i hvert fald ret efterårsagtige …

 

Banankage med chokolade 

Kagen er en svampet banankage med chokoladestykker – overtrukket med chokolade – mums… 

Den er mindst lige så god som den er nem at lave… Den tager ikke mange minutter at bikse sammen, og børn med eller uden stor tålmodighed, kan sagtens være med her.
Det der tager længst tid er de 50-55 minutter den skal have i ovnen – de minutter brugte vi ude med løbehjul og boldspil i haven, mens vi i det fjerne kunne dufte kagen – eller det bildte vi os i hvert fald ind vi kunne 🙂 Og skønt var det at komme ind fra den friske luft til en lækker duft af banankage – og selvfølgelig et lille stykke 🙂 

 

Kagen kan også nemt fryses, dog inden den overtrækkes med chokolade.

Opskrift

170 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
1. tsk. Bagepulver
130 g hvedemel
3 æg
100 g. smeltet og afkølet smør
2 stk. moste bananer
150 g. groft hakket chokolade (blandes i kagen)
100 g. smeltet chokolade (smøres ovenpå kagen)

 

Sådan gør du

Pisk sukker, æg og vaniljesukker sammen til det bliver luftig.
Bland mel og bagepulver sammen og vend det roligt i massen.
Hæld den afkølede smør forsigtig i mens du vender det i dejen.
Vend Banan og chokoladen i dejen.

Fordel det i en “Rugbrødsform betrukket med bagepapir.

Bages ved 175 grader i 50-55 minutter.
Kagen (i pagepapiret) tages op og køles af inden der smøreres chokolade på toppen.

 

MUMS – en rigtig efterårsferie kage som er nem og hyggelige at lave – og bestemt også at spise 🙂 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fedtfrysning - Mit resultat