Ferie-fælden fangede mig - IGEN! SÅ meget feder "feriemaden"

Madpakkeklar… Jeg forbereder mig og fylder fryseren

image

Sådan letter jeg det kedelige ”arbejde”…
Skoleferien er snart slut og det betyder også, at jeg nu IGEN skal i gang med madpakkerne til sønnen.
Jeg må tilstå, at jeg før ferien var kørt en smule død i det madpakkeræs – faktisk MEGET død!
NU er det op på hesten igen, og jeg vil forsøge at planlægge mig lidt ud af den kedelige ”madpakke-smøre-tid” ved at bage forskellige sundere mini alternativer og snacks, som kan fryses ned.

 

Matti er meget småt spisende, og han kan ikke rigtig overskue det store måltid – især ikke når der er mange mennesker og uro omkring ham – hvilket der jo selvsagt er i en skoleklasse med 25 børn. Små ”hapsere” ryger bare nemmere ned, uden han rigtig tænker over det.

Derfor vil jeg lave nogle små snacks, i en lidt sundere udgave – der skal jo gerne være en vis mængde fiber i for at fastholde mætheden længst muligt, og give energi til en lang skoledag.

Overskriften på min bageplan er ”MINI” – alt skal laves i miniformat, så er der størst sandsynlighed for succes.
Planen er at lave nedenstående og fryse ned – så det er nemt lige at tage et par stykker op og ligge direkte i madpakken.

 

MIN BAGEPLAN SER SÅLEDES UD


»
Proteinrugbrød med banan og kakaonibs
Jeg har fundet den lækreste opskrift hos skønne og inspirerende Ditte Julie Jensen (HER) Psst, hun er virkelig et besøg værd!

» Pølsehorn af grovdej – men kullingepølser eller Cocktailpølser

» Pizzasnegle af grovdej – ”Magarita” style.
Altså kun med tomatpure og ost, sådan vil Matti helst have dem.

» Bananpandekager med æg og havregryn

» Grovboller med chokolade og kardemomme / eller Spinatboller

» Grove knækbrød
Nogle med salt flager og birkes eller sesamfrø på toppen – andre med lidt mørk chokoladeovertræk
(De kan dog ikke fryses – tror jeg da ikke – men opbevares i en lufttæt bøtte.

 

Jeg kan ikke love jer, at i ikke får billeder og opskrifter når jeg kommer i gang 😊  Planen er, at jeg går total BAGE-AMOK i aften, så må vi se hvor langt jeg kommer

 

For en god ordens skyld må jeg nok lige nævne, at det jo ikke KUN er snack han får med i skole. Det er en fin kombination med frugt, grønt, grovbrød, pastasalat, kød, fisk eller andet… selvfølgelig! 😊

   

2 kommentarer

  • Britt S

    De lækre spinat boller hvor fandt du den opskrift 🌸 Glæder mig til at hører om hvad Matti syntes om dem 👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BYLOUISEVORRE

      Matti var helt vild i morges over at få serveret GRØNNE boller. Han spiste 1 ½ i morges – hvilket er stort for ham. Hans begejstring var ikke til at tage fejl af, for der lød konstant en Mmmmm lyd fra ham 🙂
      I opskriften står der, at det er Spinat sliders / mini burgerboller – men de fungerer også ganske godt som morgen boller med ost – synes Matti 🙂
      Opskriften er fundet HER:
      http://nannapretzmann.dk/2017/07/spinat-sliders-mini-burgerboller/
      – Det lykkes mig næsten at følge opskriften slavisk denne gang 🙂 … NÆSTEN 🙂
      Jeg ligger dem på bloggen i løbet af de næste par dage inkl. min tilrettede opskrift.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie-fælden fangede mig - IGEN! SÅ meget feder "feriemaden"