DIY – Perlearmbånd

Kvinde – du må fri i dag

i-beg-your-pardon-927746_1280Annonce
Den er god nok – i dag er det nemlig skuddag
Skuddag er den 24. februar i et skudår og ikke d. 29, som mange nok vil fristes til at tro.

Et år er det tidsrum, som det tager Jorden at kredse én gang om Solen. I kalenderen svarer det til 365 dage, men hvert fjerde år indlægger vi en ekstra dag – en såkaldt skuddag – så året bliver 366 dage.
Årsagen er, at Jordens rotation om Solen mere præcist tager 365,24 dage, og det ekstra kvarte døgn bliver sammenlagt til et ekstra døgn hvert fjerde år.
Derfor har vi hvert fjerde år 29 dage i februar. Men den ekstra dag ligger allerede den 24. februar, og for at finde forklaringen på dette, skal man en tur i historiebøgerne.

>> Kvinder må fri
Ifølge en gammel tradition må kvinder fri på dagen i dag, nemlig skuddag d. 24. februar. Traditionen siger også, at mænd, der afviser kvinders frieri på skuddagen skal bøde med 12 par handsker…. Skikken og tankerne bag dette stammer tydeligt fra en tid, hvor det ikke var almindeligt, at en kvinde kunne og burde foreslå et sådant skridt. Selvom tiderne har ændret sig, så tror jeg nu stadig, at de fleste kvinder venter i håb og spænding på, om deres kære engang vil frier til dem, det er ikke så tit, at kvinder er dem der kommer på knæ.

>> Skal jeg så fri i dag? <<
Nu skal vi altså hviske, så Nicolaj ikke høre det…

NEJ, jeg skal ikke fri i dag, og det til trods for, at jeg flere gange har prikket til ham omkring denne dag, faktisk er jeg ikke helt sikker på, om han måske tror jeg kunne finde på det 🙂 Det vil egentlig også kunne ligne mig, at gøre sådan noget – MEN det gør jeg altså ikke. Jeg har bare drillet ham lidt, og det er ikke for at stikke, bare drille
Det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil giftes, at jeg ikke vil fri i dag, men det er nok fordi jeg på denne front er lidt gammeldags og holder mig til de gode gamle traditioner. Hvis jeg skal være ægte-hustru med en ægte-mand, så må han spørge mig – IKKE omvendt, BUM!
Hvordan, hvorledes og hvor kreativt sådan et frieri kan og skal gøres, vil egentlig ikke være afgørende for mig, men der er man jo så forskellige. Traditionen siger vel blot, at manden går på knæ for sin udkårende, eller hvad?

Pøj pøj til alle med frieri tanker – og GO FOR IT, om du er mand eller kvinde betyder intet i dag – bare DU føler det er det rigtige for DIG, så glem alt om hvad andre måske tænker og føler 🙂

…VED NÆRMERE OMTANKE… så kunne jeg jo egentlig godt bruge 12 par nye handsker – det er jo ret koldt om morgenen i disse dage 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY – Perlearmbånd