Midtvejs opdatering på Mascha Vang kuren…

Om tilvalg og fravalg – og en tiltrængt eftermiddagslur…

fullsizerender-2

Godmorgen, siger jeg her på en lørdag eftermiddag…
Jeg har nemlig lige sovet en eftermiddagslur! Seriøst, det er sådan noget man gør når man har små babyer, er gammel, er syg eller har været på natarbejde – altså sådan tænker jeg – for jeg kan ved gud ikke huske, at jeg nogensinde har sovet en eftermiddagslur, hvis en af nævnte situationer ikke var opfyldt. MEN i dag gjorde jeg det så…

Jeg burde egentlig have klippet hæk, men i stedet sidder jeg nu ude på min terrasse og skriver dette indlæg. Det hele startede med, at jeg pludselig var alene hjemme – hvilket sker sådan cirka ALDRIG! Så jeg besluttede mig for lige at tage en hurtig tjekker gennem de sociale medier, inden havearbejdet. På Instagram stødte jeg på en anden blogger, som i øvrigt er et besøg værd. Hun hedder Maise Rygaard – og er pt på tage på et “getaway” for at genfinde tiltrængt energi.

Da jeg læste hendes indlæg om tilvalg, fravalg og dårlig samvittighed – kunne jeg egentlig lige så godt have sat mit navn i stedet for hendes i hele indlægget. HOLD NU op hvor det ramte lige præcis der, hvor det egentlig gjorde lidt ondt – men på præcis den måde, for formoder hun gerne ville ramme  “LEV LIVET og PAS PÅ JER SELV”

“Livet er bare sådan, at et hvert valg indeholder et fravalg” …Sådan starter hun en sætning i indlægget, og det ramte så hårdt, at jeg måtte knipe en lille tåre. For nej, det er ikke muligt, at kunne alt på samme tid, og rumme alt og alles ønsker, behov, følelser og opnår alle de forventninger, som man (og her mener jeg mig selv) sætter op.
Valg og ikke mindst fravalg har, er og bliver en kæmpe udfordring for mig. Jeg er utrolig god, eller dårlig om man vil, til at sætte mig selv lidt i baggrunden og køre fremad uden helt at være realistisk overfor, hvor meget vand der egentlig kan være i flasken – jeg stopper sjældent op før vandet er lige til eller over kanten.
Nu skal jeg ikke lyde som en frelst person, som er sat på jorden for at gøre alt godt for andre og aldrig tænker på mig selv, men fakta er bare, at jeg ikke er så godt til at mærke efter hvordan Louise egentlig har det, om Louise egentlig har brug for at slappe lidt af – jeg er blevet lidt bedre til ikke altid at tænke på andre før mig selv, men det har også taget nogle år at komme dertil…
Efter jeg er blevet mor til min skønne nu 7 årige knægt, så er det jo en naturlighed, at jeg tænker på ham før mig selv – sådan er det jo at være forældre! Derfor sætter jeg om muligt nu, mig selv endnu mere i baggrunden, og glemmer altså at mærke, når det er tid til at trække stikket ud. MEN DET MÆRKEDE JEG SÅ I DAG…

Den seneste tid har af flere årsager været ganske turbulent, og en følelsesmæssig rutchebanetur af format – og er det egentlig stadig. Det har ikke efterladt mere tid til at tænke på egne følelser og mærke efter hvad mig krop prøvede at fortælle mig…

Nå men for at vende tilbage til mig tur på de sociale medier, hvor jeg læse Maises blogindlæg om selv samme emne, gik det op for mig, at jeg skulle stoppe lidt op – jeg skulle simpelthen tænke lidt på hvad der ville være bedst for mig – både på kort men også lang bane. Den korte bane er absolut nemmest at starte med, så det gjorde jeg. I stedet for at finde hækklipperen frem, så lagde jeg mig simpelthen på sofaen og SOV i 1 time! Og nej, det var ikke bare en dum undskyldning for ikke at gå i haven, det var virkelig en nødvendighed og en helt igennem egoistisk Louise handling – sådan en, som der ikke er mange af. Jeg var DØD træt og ALENE hjemme – beslutningen lå lige til højrebenet, men ville ikke have været taget, hvis ikke jeg havde læst Maises indlæg. TAK FOR DET!

Jeg ved godt, at jeg ikke kan fikse mit trætte sind men 1 times eftermiddagslur, men det gav mig lige det jeg havde brug for nu – og en øjenåbner for, at Louise også skal mærke efter hvad der er godt at gøre for hende nogle gange!
Jeg fik mig en skøn lur, og nu er jeg ladet lidt op, så jeg om lidt vil plante de sidste palmer i krukker på terrassen og i aften rå-hygge med popcorn, dyner i sofaen og tegnefilm, efter Mattis ønske – selvfølgelig 🙂 I LOVE IT – AND I LOVE HIM!!!!!!

HA EN SKØN SKØN st. bededagsferie derude!
Kram herfra

img_0685

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Midtvejs opdatering på Mascha Vang kuren…