Nu som ”GAMING MOM”… ore NOT!

Når man mister jobbet… Hvad gør jeg så nu?

img_6281

Du er hermed opsagt!
– med Du mener jeg i virkeligheden JEG ER OPSAGT!

JA, som det står skrevet sort på hvidt, så ophører mit ansættelsesforhold altså  pr. 31/8 – 2018. (Grundet omstruktureringer)  Til den tid har jeg været ansat i 8 år samme sted, samme titel samme identitet! For identitet er ufravigeligt (desværre) ofte bundet op på vores arbejde.

Vi kender alle de tidspunkter, hvor vi møder nye mennesker og 80% af samtalerne med disse nye mennesker indledes, naturligvis, med præsentation af navn – MEN så kommer det, DET vi ikke kan komme udenom: “Og hvad laver du så til dagligt”?
Her vil jeg skyde på, at flertallet har et job relateret svar – oftest vores job titel, som dermed danner grundlag for en samtale, med en fremmed person, som på baggrund af disse informationer, hurtig danner sig et billede af os som menneske.

thought-3216768_1280

 

Snart uden job og uden identitet…eller hvad?

Et fagligt svar til spørgsmålet “og hvad laver du så” har jeg måske snart ikke mere. Det er en situation jeg kun meget begrænset har befundet mig i før, og dermed gør mig usikker. Heldigvis har jeg bloggen og mit frivillige arbejde med SoMe at støtte mig lidt til – but still...

Jeg har kun for en kort periode været uden arbejde – det var 3 måneder før min barsel og et resultat af en konkurs på mit tidligere arbejde – så det tæller ikke helt i min optik, og så lige engang hvor to hofteoperation kom i vejen for mine planer… Før det var jeg hende med de mange jobs – på en gang! Hende med mange bolde i luften – måske var det en form for identitet for mig, det ved jeg ikke. Hånden på hjertet, så kan jeg ret godt lide at svare på “og hvad laver du så – spørgsmålet”, når jeg altså har et job relateret svar…!

 

Første skridt mod MIT nye job

Man kan, for en kort bemærkning, føle en form for tomhed – med snert af tristhed, når gulvtæppet sådan pludselig rives væk under en, og man står med en opsigelses i hånden…  Det første jeg gjorde var, nærmest panisk, at gennemsøge diverse jobdatabaser for mulige jobs, som jeg straks kunne søge. – MEN jeg måtte sande, at jeg lige skulle slå kold vand i blodet og stoppe op. Ikke fordi jeg vil bruge mine 5 måneders opsigelse som sovepude – tvært imod, men jeg må stoppe op, og ligge en strategiplan for min branding – for personlig branding, er i bund og grund det jeg skal i gang med nu.

 idea-2123972_1280

 

Jobtiltrækning vs. jobsøgning

Jeg må se min nye situation som et personligt og fagligt udviklingsskridt og en mulighed for, at prøve kræfter med nye og spændende arbejdsopgaver – opgaver jeg ved er derude til mig – et sted… Jeg må tage hånd omkring mig selv og min situation – og komme i gang! Jeg hørte engang Thomas Bigum (SoMe ekspert) sige, at man skal se jobsøgningsperioden som jobtiltrækning og ikke jobsøgning – og det kan der være noget om…
Det er NU jeg skal i gang med den personlige branding,  jeg må gøre opmærksom på mig selv,  opmærksom på mine kvalifikationer og vise hvad jeg kan – at der er handling bag mine ord… Når jeg skriver i mit CV at jeg elsker at skrive og formidle, så viser jeg det HER på MIN blog – en blog som JEG har opbygget from nothing to something – når jeg skriver jeg er vild med SoMe, så bakkes min påstand op af bl.a. en aktiv Instagram and so on…

Mit hoved koger med ideer til kommende arbejdsopgaver, uendelig mange kombinationsmuligheder, strategi for min jobsøgning og en anelse angst for om det måske ikke lykkes – selvom min mavefornemmelse (heldigvis) siger mig noget andet – så den lytter jeg til NU…

 

Første skridt på vejen mod MIT nye job er med dette indlæg officielt taget!…

Fortsættelse følger forhåbentlig med gode tips og råd til mig selv og andre der måske står i samme situation!

 

GOD PÅSKE TIL JER – og TAK fordi i gad læse helt hertil 🙂 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu som ”GAMING MOM”… ore NOT!