En sukkergris med en sød tand?

Morgenstund har guld i mund…

IMG_4083
Jeg har med tiden fundet ud af, hvor vigtig det er for mig at vores morgener er gode, hyggelige og at vi ikke skal flyve ud af døren…

Jeg har ellers altid været typen, der hellere vil sove 10 min mere, og så undvære morgenmad og morgenkaffe, jeg kom ofte ud af døren med tandbørsten halvt i munden…. – DÅRLIG og stressende start på dagen!

Noget har dog totalt ændret sig over de seneste år, måske fordi jeg er blevet gammel, og mor! Nu er det vigtigste for mig, at stå op før de andre, så jeg er helt klar til at hygge og lavemorgenmad når de vågner – og INGEN STRESS. Jeg elsker når vi har god tid til at sidde og spise morgenmad sammen, og jeg kan få min elskede morgenkaffe.

Jeg bruger altid lang tid på at blende alverdens bær, olier og skyr til en dejlig yoghurt samt lave hjemmelavet drys – min søn elsker det, så når han får det, spiser han mere end mig. Han er ellers pænt ligeglad med mad, for ham er spisetid bare spildtid, men ikke når det er hjemmelavet yoghurt, så det laver jeg med glæde!

Min energiske og kvalitetsbevidste tilgang til en lækker morgenmad, hænger bare ikke rigtig sammen med min kaffe! Jeg drikker kaffe hver dag og elsker en god kop – MEN JEG HAR INGEN KAFFEMASKINE – jeg drikker pulverkaffe hjemme!! Det går altså ikke længere, det hænger ligesom ikke sammen at stå og kræse om maden og så tilføre en gang pulverkaffe… Så nu er jagten altså gået ind efter en maskine…

Jeg var en smut inde på Punkt1, men HOLD NU OP det er da en jungle… Der findes jo utallige maskiner som kan det ene og det andet og bruger alverdens mulige kapsler.
Jeg ved ikke engang helt hvad mit behov er, jeg vil i hvert fald gerne kunne lave en god kaffe og Caffe latte men den skal også kunne lave espresso, for det vil kæresten gerne drikke.
Jeg synes det vil være ret lækkert med en beholder der kan kværne friske bønner, som i øvrigt kan fås med mange smagsvarianter, lækkert!!

Der er altså sket en hel del men kaffemaskinen siden jeg havde en sidst… Føler mig da helt umulig bagud i denne verden.

Hvis i har nogle gode råd så tager jeg meget gerne imod – for jeg vil altså rigtig gerne kunne lave en ordentlig kop kaffe 🙂

 

 

 

“Indlægget er skrevet i samarbejde med Punkt1”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sukkergris med en sød tand?