GIVEAWAY - RABATKODE på 25% ....og festival outfit

Opskrift på nemme og lækre Trøfler / Romkugler…

Kært barn har mange navne – Trøfler eller Romkugler – same, same…

Uanset hvad vi kalder dem, så er jeg VILD med dem – faktisk tror jeg de må være min yndlingskage sammen med træstammer 😊

Opskrifter på hjemmelavede trøfler findes der mange af, og de er sikkert alle gode – MEN jeg tror på, at den NEMMESTE opskrift på lækre trøfler findes lige her!

 

OPSKRIFT PÅ NEMME OG LÆKRE TRØFLER

Produktiv vil jeg gerne have lov til at kalde mig selv, lige nu i hvert fald – jeg har nemlig lige trillet mig en hulens masse TRØFLER – Ikke mindre end 100 stk. BUM…!

Jeg har dog ikke tænkt mig at spise dem (alle) selv – derimod vil jeg dele dem ud til en masse personer, som jeg har været omgivet af de sidste 8 år. I dag er nemlig min sidste arbejdsdag på jobbet.
Vores kontor har til huse i et større kontorfællesskab, så dem der skal spise trøfler i dag er egentlig ikke mine kollegaer, de fleste af dem sidder nemlig i henholdsvis København og Aarhus. Jeg har været i kontorhuset i 8 år, og selvom der er nogle jeg har talt mindre med end andre, så er det stadig meget mystisk at tænke på, at jeg nu ikke skal have min daglige gang her mere og måske aldrig se de mennesker igen – DERFOR takker jeg af med en lille eftermiddags-trøffel – eller 2 😊

 

OPSKRIFT PÅ TRØFLER:

Hvis du søger en opskrift på trøfler som er nemme at lave og som er lækre – så finder du den lige her:

  • 1 x mazarinkage (billig til ca. 10,-)
  • 1 x Hindbær roulade (billig til ca. 10,-)
  • 2 store spk. Hindbær marmelade
  • 2 spk. Kakaopulver
  • 100 g smeltet chokolade
  • ca. ½ flaske Rom essens (lidt af gangen og smag til)

SÅDAN GØR DU

  • Først brækker du kagen i små stykker i en skål – derefter tilsætter du resten og blander det hele sammen med fingrene (en rørmaskine kan nok også bruges)
  • Massen sættes på køl ca. ½ time.
  • Derefter former du trøflerne
  • Trøflerne rulles i det drys man ønsker (kun fantasien sætter grænser)


Dette drys brugte jeg:

Kokos – frysetørrede hindbær, chokolade krymmel – pistacie krymmel, tivoli krymmel, lakrids pulver – hakkede nødder

 

Træstammer
Vil du hellere lave træstammer – skal du bare bruge samme opskrift. Rul dem aflange og pak dem ind i marcipan – dyp enderne i chokolade 😊

 

Velbekom og GOD weekend derude

 

TIDLIGERE INDLÆG

Kanelsnurrer
Bogstavkage
Lækker chokoladekage uden mel

3 kommentarer

  • Dina

    Kan de fryses ? Jeg tænker hvis jeg laver dem f.eks mandag og skal bruge dem om lørdagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Har du prøvet Dina? Jeg har lige lavet en omgang og smidt nogle i fryseren for at se om de kan. Vi skal nemlig bruge mange om 3 uger, så vil gerne kunne lave dem i forvejen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hvor mange romkugler giver en enkelt portion ca. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GIVEAWAY - RABATKODE på 25% ....og festival outfit