REDKEN - Protein shampoo på TILBUD

EyeCare – Den uundværlige lille førstehjælps spray

 

Den her lille sprayflaske er et MUST HAVE – ikke kun hvis du har børn, men til alle os, som har prøvet at få noget i øjet, en rift eller et sår!

 

Hvad kan den lille flaske så?

For noget tid siden blev jeg kontaktet af en sød pige ved navn Christina (jeg forbeholder mig retten til, at kalde “os” for piger til vi mindst er over 40 år 😊 )
Udover at Christina er fra Viborg, og jeg dermed kender hende fra ”tidligere” dage – så er hun også medejer og direktør i Help Care Company ApS – som er en dansk producent af øjenskyl…

Jeg har, gua mit kendskab til Christina og mit evige nysgerrige væsen, fulgt lidt med i hvad hun og Help Care Company de seneste år har været i gang med at udvikle -hun er sej og virksomheden har i den grad opnået stor anerkendelse for deres produkter…

 

Tilbage til kontakten…

Da Christina kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne have interesse i at modtage nogle af deres produkter, og efterfølgende komme med min uforbeholdne mening herom, tænkte jeg først, at det ikke umiddelbart var noget for OS – forstået på den måde, at det indhold jeg laver her på bloggen skal være brugbart og interessant for både JER og MIG – ellers giver det ikke mening.

Hvorfor troede jeg ikke det var interessant?
Fordi jeg troede, at deres øjenskyls produkter var produceret til industrien – altså virksomheder, fabrikker, byggepladser o.s.v MEN der tog jeg fejl… Det vil sige, det er det OGSÅ, men det er et helt andet produkt, som i kan se HER.
Det produkt som Christina mente vil være interessant for OS er en lille handy øjenspray / sårrens, som især os med børn vil have stor gavn af at have i skabet derhjemme og med i kufferten på ferie… DENNE HER

…OG hun have så ganske ret
Jeg gjorde, som jeg i øvrigt altid gør når jeg for henvendelser fra folk vedr. indlæg her på bloggen – Jeg undersøgte hvad det virkelig var hun snakkede om – om det er relevant for OS – og det er det i den grad!

Har du fået noget i øjet eller et lille sår?
Hvem har ikke prøvet at få noget i øjet? Eller hvem har ikke stået med et grædende barn, som har fået noget i øjet ?? Det tror jeg vi alle har. Det medfører ofte stor irritation i øjet, som bestemt ikke er behageligt.
Førhen når disse situationer opstod hos os, har jeg brugt små saltvandsampuller til at skylle / rense øjet med. MEN ærlig talt, så forstår jeg da godt når bettemanden ikke har været særlig glad eller tryg ved, at få lagt hovedet tilbage og have en foroverbøjet mor hængende over sig med en ampul, hvorefter man bare venter på de kolde dråber rammer øjet. Jeg har det da på selvsamme måde, men det fortæller jeg naturligvis ikke den lille dreng, som bare frygter det værste.

Det er NETOP HER at EyeCare kommer ind i billedet.
Den lille flaske, som i øvrigt er lille nok til at komme med som håndbagage, indeholder sterilt saltvand uden konserveringsmidler. Det er saltvand, der har samme indhold af salt som øjets egen tårevæske. (pH 7,4). Derfor svier det OVERHOVED IKKE at få i øjet – og tro mig, jeg taler af egen erfaring her! saltvandet bliver forstøvet i øjet og er faktisk en behagelig brusning af øjet.
Fordelen er bestemt, at man kan gøre det selv, at man kan sidde/stå helt almindeligt når man gør det, det er nemt – og også lidt sjovt 😊


Rengøringsmiddel i øjet

For lidt tid siden gik jeg rengøringsamok, og tømte alle køkkenskabe og alt fik en grundig tur. Og når jeg siger alt så mener jeg alt – for Klods Hans her, fik jeg sprøjtet ren rengøringsmiddel op i øjet  – DUMT, ja bestemt! MEN så var det jo mere end heldigt, at jeg på det tidspunkt havde sagt JA til Christina om at prøve og skrive om hendes vidunderlige produkt!

-Også en sår rens
Den dejlige danske sommervarme, som vi efterhånden har haft længere end jeg kan huske, bringer også pænt mange bare fødder og ben med sig. Dermed opstår risikoen også mere for diverse sår på disse bare steder. Nogen falder og får hudafskrabninger og andre får splinter i eller rifter på fødderne.
De situationer er uundgåelige, og nogle gange er det hurtig væk, mens andre gange kan der gå betændelse i sårerne. For at undgå dette, er den lille eyeCare altså også perfekt – den fungerer nemlig også som sårrens – og brugt som sådan op til flere gange hos os. Senest i Tyrkiet, op til flere gange faktisk… Først blev den anvendt hos mig, som både fik sår på storetåen og en flænge i hælen dernæst på en lille gut, som fik en revne under foden ved poolen – førstehjælp lige ved hånden.

Faktisk brugte jeg den også da vi landede i Tyrkiet for mine øjne bliver altid så tørre når jeg flyver. Et lille pift fugtede dem igen og de var ikke irriteret mere.
Eyecare er kort sagt alt i en spray – øjne, øre, næse og sårrens samt førstehjælp til forbrændinger. Kan benyttes af både børn og voksne – OG Nem at anvende!

 

Beklager… Det blev et ret langt indlæg om en lille flaske – men jeg er altså ret imporneret over den – kan i godt høre ik 🙂

Du kan læse mere om den på deres hjemmeside (HER)

 

 

Indlægget er lavet i samarbejde med Help Care Company – altså samarbejde på den måde, at de har givet mig 2 flasker jeg kunne prøve
– og tak for dem, de har allerede ydet stor hjælp her!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

REDKEN - Protein shampoo på TILBUD