OPSKRIFT: Baileys kugler og Peanuts bidder

Vi er ved at være klar…
Den sidste julegave er i hus, OG den hjemmelavede marcipan konfekt blev lavet i går – så KomBar´Do kære jul – vi er klar!
Som barn lavede vi altid julekonfekt og pyntede honninghjerter. Jeg husker det som var det i går -fornemmer stadig den hyggelige følelse i maven – og ja, også de mavekneb der unægtelig fulgte i kølvandet af en hel dag fyldt med sukker… (Det var jo før ”NUL-sukker” generationen kom til)
Hvis du skulle få lyst til at lave lidt lækkert og NEMT konfekt selv – så kan jeg bestemt anbefale Baileys kugler – hvis du kan lide Baileys altså. Ellers er Peanutsbiderne altså også pænt lækre – og ligeså nemme at lave…
Du får lige opskrifterne her – men lav nu rigeligt, de får hurtig ben at gå på…
…Just saying 😊
Baileys kugler
– Ælt marcipan (ca. 200g) og Baileys (ca. ½ dl.) sammen i en skål. Smag til med Baileys til du synes det får en passende smag.
– Tril kugler og vend dem i smeltet mørk chokolade overtræk.
– Tril kuglerne i kakaopulver mens chokoladen stadig er smeltet. Jeg brugte Nesquick, det smager bedst
Lad dem køle af så chokoladen stivner – BUM BUM, lækre kugler til dig…
Peanutsbider
– Skær marcipan i små stykker (ca. 2-3 cm /tykkelse ca. 0,5/1 cm)
– Vend dem i smeltet chokolade – Tom´s ”Havsalt og mandler”
– Drys dem med peanuts ”krymmel” inden chokoladen stivner.
(Jeg hakkede blot en håndfuld salt peanuts i min minihakker)
Lad dem køle af så chokoladen stivner – MUMS, de er gode…
Det tager virkelig ikke ret lang tid af smække sådanne konfektbider sammen – men til gengæld er glædern stor bagefter 😊
Ingen kommentarer endnu