Snot og selvforkælelse… Next stop – Ingefærshot!

Når næsen løber om kap med tiden, halsen føles som sandpapir og stemmen lyder som om man har røget 20 Kings uden filter – ja, så ved man, at det er blevet rigtig efterår i DK… Præcis sådan har jeg det lige nu!
Min mandag aften så ud som på billedet… Mit korpus var placeret i sofaen med Kleenex og kamillete -sidst nævnte smager i øvrigt på ingen måde godt eller føles som selvforkælelse, men nogen har fortalt mig at det hjælper… HELDIGVIS havde jeg også mørk chokolade – og det hjælper jo på alt, ik? 😊
Ingefærshot – mod forkølelse og øm hals
Jeg har før haft gode resultater med et ingefærshot i den kold tid. Det er stærke sager for maven, så man skal ikke overdrive sit indtag, hvilket jo gælder med det meste her i livet…
For min mave virker det bedst, at jeg tager et shot et par gange om ugen – MEN i ”snottider”, som nu, er det at fortrække at tage hver dag – så synes jeg altså det hjælper på både halsen og snotnæsen…
Jeg har desværre ikke fået lavet ingefærshot i år (endnu), måske derfor jeg snøfter sådan – SÅ i aften skal der altså brygges!
Jeg har vist denne opskrift på ingefærshot før, men nu får i den altså lige igen…
OPSKRIFT PÅ SHOT
2 liter vand
200 gram ingefær
2 Økologiske citroner
2 spsk. rørsukker / eller honning
2 breve Kamillete
FREMGANGSMÅDE:
Skræl ingefær og skær dem og citroner i skiver.
Vand, ingefær, citroner og sukker koges i 45 minutter. (Hvis du bruger Honning, skal dette ikke i nu)
Afkøl blandingen i gryden og tilsæt de 2 breve Kamille te (og honning, hvis du bruger det)
Si derefter indholdet og hæld det på flaske og stil på køl.
Ingen kommentarer endnu