Dadelkugler med kokos - En lækker snack...

Julekort til jer SKØNNE mennesker

christmas-bauble-1797858_1280
Kære alle sammen
Julen sig nærmer og året går snart på hæld. Jeg sidder her, som så mange andre år, med følelsen af, at endnu et år er fløjet forbi mig med lynets hast. Året har budt på mange skønne oplevelser med min familie, skønne mennesker omkring mig og et dejligt arbejde. Bloggen, og dermed jer alle sammen, har også fået endnu større betydning for mig, og jeg glædes over det hver dag.

Jeg har været lidt stille på bloggen på det sidste, hvilket skyldes forskellige personlige årsager, som i nok skal høre mere om senere, når rette tid og overskud er til det.

En af årsagerne er dog, at mine øjne har drillet mig meget den sidste måneds tid. Det er som om, at der er en konstant tåge foran det ene. Jeg er en DØR til at komme afsted til lægen, men i tirsdag tog jeg mig endelig sammen til at besøge øjenlægen – mest fordi jeg stort set ikke kunne se på computeren mere en 20 minutter af gangen – hvilket selvsagt IKKE er så smart, når man arbejder som Webredaktør og har en fritidsblog – altså alt sammen på computer…
Øjenlægen kunne overbringe mig nyheden om, at jeg har fået GRÅ STÆR og skal opereres!! BUM BUM, så hvad jeg troede de lige kunne fikse med et par øjendråber, viste sig at være lige mere alvorligt… pis også, jeg synes for at være helt ærligt, at jeg er ramt nok. Nå men det er sgu godt man har brede skuldre, som efterhånden er hårde som jern – bring it on!!

Mit svækkede syn gør jo så også, at det ikke er så nemt for mig med blogopdateringer – så det er en af årsagerne til min stilhed.
MEN JEG STOPPPER IKKE – bare rolig, jeg hænger i ….. Bloggen er kommet for at blive 🙂

Jeg ser nu frem til juleferie, som varer helt til næste år – ÅHH det lyder vildt var – mere præcist til d. 2. januar. (dagen før min fødselsdag)
Dagene kommer til at gå sammen med min familie, svigerfamilie og min dejlige og meget savnede lillebror, som kommer hjem fra København, og er her i mange dage, IHHH det bliver skønt! Hans sødeste kæreste kommer også nogle dage, så vi skal rigtig rå-hygge med julefilm, slik, biograf og julefrokoster.

GLÆDELIG JUL OG TAK!
I ønskes alle den skønneste jul og af hjertet STORT TAK fordi i følger med, det betyder mere end i måske tror. Jeg håber jeres jul og juledage blive lige præcis som i ønsker dem.

Kærlige julehilsner og TAK
Louise

love-1400559_1280

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadelkugler med kokos - En lækker snack...