Weissenhäuser Strand feriecenter ELLER Lalandia?

Borrelia-infektion til min søn

fullsizerender2
TJEK jeres børn for skovflåter!

Min kære søn er da en lille lækkerbisken, altså set med de bedste mor-øjne…
Derfor kan man da heller ikke betænke, hvis en klam lille flået, gerne vil have fat i ham… Hvilket præcis er hvad der er sket!

Min lille gut fik for godt en uges tid siden en rød knop på inderlåret – en knop som mindede mest om et myggestik. Det var lidt lyserødt og hævet omkring det, men det tænkte jeg ikke videre over, for sådan reagerer han altså også på myggestyk…
Efter nogle dage blev det lidt betændt, lidt som en fed bums, så det var naturligvis ret ømt. Jeg måtte tage alle de u pædagogiske metoder i brug, og lokke ham med slik, for at jeg kunne få lov til at smører lidt Fucidin salve på hans ”allerfarligst sted”
Fucidin salve bekæmper hudinfektioner forårsaget af bakterier, så jeg tænkte det måske kunne få det væk. Allerede den næste morgen var der tydelig effekt, så jeg var sikker på, at det blot var et insektstik, som nu ville fortage sig – men det gjorde det ikke…
Men en smule ”overbeskyttende-pyllermor stemme” ringede jeg til lægen. Synes egentlig det var en smule vattet at ringe på baggrund at et stik, men på den anden siden, så var jeg nu blevet en smule bekymret, for der var kommet en lyserød hævelse ca. 10 cm omkring stikket, så jeg var bange for en infektion.
Jeg fik akut tid, og lægen sagde straks da han så det, at det var en flået der havde hygget sig på hans inderlår (nær lysken) og at det var en Borrelia-infektion bettemanden havde fået.

Straks blev jeg fyldt med skyldfølelse, både over at jeg ikke havde ringet til lægen noget før, og fordi det var mig der havde taget drengen med i skoven, på en ellers super hyggelig skattejagt. Hvis jeg ikke havde gjort det, så var det jo ikke sket – ”men så havde vi jo ikke hygget os mor”, sagde Matti sød og trøstende til mig 🙂

Det er altså vildt nok, at den klamme flået er kommet helt derop, for han havde både bukser, regnbukser og lange gummistøvler på. Det er så åbenbart IKKE en hindring for de små klamme bæster.

TJEK JERES BØRN – hver gang de har været i skoven, eller skovagtige omgivelser!
Borrelia-infektion kan jo i værste tilfælde medføre alvorlige bivirkninger, hvis man altså smittes med en bestemt Borrelia art. Infektionen kan sprede sig fra bidstedet til andre organer, som fx hjernen og give lammelser.
Lægen forsikrede mig om, at alt nok skulle blive fint, hvis Matti hurtig kom i gang med en stærk penicillin kur, så det er han så nu.

TJEK jeres børn og jer selv når i har været i skoven – det gør jeg helt sikkert fremover!


bylouisevorre_flaat
________________________________________________________________________________________________________

SE TIDLIGERE INDLÆG
Lalandia eller Weissenhäuser Strans feriecenter / Nye Vipper – Eyelash extensions

1 kommentar

  • Maja

    Hej. Min søn på 4 skal på borellia penicillin kur. Knust pille 3 gange dagligt. Synes alle metoder er afprøvet men han spytter det ud. Det smager også fælt. Hvordan gjorde du?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weissenhäuser Strand feriecenter ELLER Lalandia?