En ferienat på terrassen - rødvin og reflektion

LEGOLAND – gratis børnebillet og kæmpe donut gevinst



image

image

image

En skøn, våd og billig tur i Legoland

Dagen i dag blev tilbragt i Legoland, og jeg mener virkelig hele dagen – det blev nemlig til over 10 timer i den skønne park og det var til trods for flere ret kraftige regnbyger !!

Der findes jo som bekendt ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning, så regn var ingen hindring – ej heller når man havde været så usmart at tage et par nye ESPADRILLOS på i sort læder, som tilsyneladende havde en del overskudsfarve i sig 🙈 … Se lige mine hævede og meget mørke fødder – mon det nogensinde går af igen…??

image

Nej, det var ikke genialt at vælge de sko, og de stod heller ikke skide godt sammen med min Rains regnjakke – hvad jeg lige tænkte på da jeg pakkede regnjakke og i samme øjeblik tog ESPADRILLOS på vides ikke… Pyt, dagen var god, hyggelig og sjov alligevel – og jeg sluttede dagen af med at vinde en kæmpe donut pude til en meget taknemmelig søn 👍

GRATIS BØRNEBILLET  – Der findes utallige gratis børnebilletter til Legoland, men de fleste er betinget af køb af en voksen billet til fuld pris, og andre kan ikke bruges efter juni måned. Men ved en simpel søgning på nettet fandt jeg gratis børne billet til Legoland som IKKE er betinget af køb OG som kan bruges til september 2016 – jeg fandt dem på skolemaelk.dk

HER:

http://www.skolemaelk.dk/elever/konkurrencer-og-opgaver/mal-dig-til-en-boernebillet-til-legoland/ –

Til de voksne, var jeg så heldig, at jeg havde fået 2 stk “2 for 1 pris” billetter af en sød veninde – TAK! Vi var dermed 4 voksne og 1 barn, som kom ind for blot 700 kr. Hvilket ved fuld pris ville have kostet ca. 1700kr hvis alle skulle betale fuld pris.

Selvom det må siges at være højsæson nu, så var det ikke klaustrofobisk at være i parken i dag – måske udsigten til regn havde noget at sige, men det var lidt overraskende. Okay, der var da en del kø ved aktiviteterne, men det var ikke så slemt som frygtet hjemmefra.

Hvis i påtænker at tage i Legoland i sommerferien, så tøv ikke… Smut ind og print en Gratis børnebillet til ungerne på Skolemælk og kom af sted!

Husk – hvis ungerne er fyldt 7 år, kan de tage kørekort i trafik skolen (koster 80kr) Matti var pave stolt da han “bestod” og det samme var mor her… Nøj der var nostalgi over det – det var jo som at blive sendt 28 år tilbage i tiden 😄 (28 år tilbage – hvor blev de år af, husker det jo så tydeligt)…

image

GO GO til Legoland og de bedste anbefalinger herfra …

TIP: Kom i god tid så i undgår den største kø – sats på parkering 30 min før parken åbner. Betal FØRST P-billetten der hvor i køber indgangsbillet – så slipper i for at stå i kø ved billet automaten. Medbring mad, drikke og snack, så sparer i både tid og penge …

GOD TUR 😄

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ferienat på terrassen - rødvin og reflektion