Æbletræ med flere funktioner

SUPER NEMME boller

bolle
AnnonceMødregruppe-bollen
– Overskudsagtig – uden at få beskidte fingre
En hver overskudsagtig supermor, har sit hemmelige våben – jeg er hverken speciel overskudsagtig eller super, men jeg har et hemmeligt vågen: “MØDREGRUPPE-BOLLEN”

Med denne opskrift kan man fremstå vældig overskudsagtig (hvis overskud altså måles i boller) Uanset om det gælder når mødregruppen kommer på besøg en tirsdag formiddag, til et skolearrangementet søndag eftermiddag eller som morgenmad til familien – så kan du servere hjemmebag UDEN stress.
Du vil med sikkerhed komme til at fremstå overskudsagtig, og man vil tro, at du har brugt længe på det – men i virkeligheden har det kun har taget ca. 10 min at røre sammen, og så et par minutter at “klatte” dem på bradepanden – perfekt, ik?

ER I KLAR?
Jeg videregiver nu opskriften, som gjorde en stor forskel for mig, da jeg var på barsel – en opskrift som med ét flyttede mig fra en position som den hjælpeløse “bage-kone” med færdigblandingspakker i skabet (ikke at der er noget galt i det) til den overskudsagtige husmor – ja, sådan følte jeg det altså selv, dengang for 6 år siden, da jeg var på barsel…

OPSKRIFT:
– 7 dl kold vand
– 10 g gær
– 2 tsk salt
– 500 g hvedemel eller grahamsmel
– 300 g rugmel
– 100 g blandede kerner, fx hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, havregryn. Jeg bruger ofte 5 kornsblanding og havregryn (man kan også brugt müsli)

SÅDAN GØR DU:
Rør gær, vand og salt sammen og tilsæt derefter mel og kerner – RØR med en ske, det er tyndt.
Dæk skålen med låg eller plastfolie og sæt den i køleskabet til næste dag

Når du skal bage bollerne, stiller du en kop vand klar og dypper en stor ske i vandet. Tag en klump dej op med den våde ske og læg den på pladen. Dyp skeen mellem hver gang, så dejen ikke hænger fast i skeen.
Bollerne kan pensles med mælk, olie, vand eller æggehvide og drysses med kerner.
Bages i en 225 grader varm ovn i ca 15-20 min afhængig af størrelse.

nemme_boller

HISTORIEN OM “MØDREGRUPPE-BOLLEN”
Tro det eller ej, før Matti kom til verden, så var mad ikke i fokus på samme måde som nu, og “spisetid” og hjemmebag hørte bare ikke hjemme hos os – slet ikke.
Men det ændrede sig da jeg kom på barsel, og blev en del af en mødregruppe, som i øvrigt var et forholdsvist ukendt fænomen for mig. Jeg mærkede straks, at jeg måtte stramme mig an, hvad angik mine køkkenværker – sådan følge jeg i hvert fald selv.
Allerede den første gang, blev jeg mødt af nogle rigtig søde og rare mødre MEN, jeg blev også mødt med nybagte og ret overskudsagtige grovboller, som blev taget ud af ovnen med at smil, dag jeg som den sidste ankom – det var mit første møde med “MØDREGRUPPE-BOLLEN”, som jeg efterfølgende døbte den.

Jeg kom naturligvis også lidt for sent den dag 🙂 jeg skulle jo liiige nå at pakke alt det baby halløj ned, og det tager altså tid, i hvert fald for en nybegynder som mig.  Jeg kunne hurtig konstatere, at de fleste så havde 2 børn… hmmm -også hende der bagte de lækre boller til os kl. 9 om formiddagen. Hun havde så også nået, at aflevere det ældste barn i børnehave, dække bord, amme OG bage boller…
GODMORGEN LOUISE, VELKOMMEN TIL EN NY VERDEN – sæt i gang!

Mit stressniveau faldt heldigvis ret hurtig igen, for der gik ikke mange formiddage med de lækre boller inden de fortalte mig hvor nemme de var at lave. Jeg smilede bare anerkendende da de sagde det, men inden i tænkte jeg, at de skulle bare vide hvor lavt mit bage-niveau var på “mor-skalaen” De gav mig opskriften alligevel, jeg takkede pænt og tænkte, at jeg nok egentlig havde dummet mig ved at spørge efter den, for nu var jeg jo på en måde indlagt til at lave dem…
Da det blev min tur til at afholde mødregruppe måtte jeg jo prøve mig frem med bollerne – og det viste sig jo straks, at de virkelig VAR nemme, ja faktisk nemmere og hurtigere at lave end dem fra den dejblanding jeg havde i en papæske skabet!

Fra den dag, kunne jeg også fremstå overskudsagtig – hvis overskud da ellers opgørres i boller…

TAK Heidi, det er den bedste opskrift jeg nogen sinde har fået – den kom i hvert fald på et perfekt tidspunkt, og lettede mere end man skulle tro. Jeg tror faktisk, at det var denne opskrift der satte “fut” i køkkenet for mig, og nu er der jo sjældent stille på de kanter og hjemmebag bliver det ret tit til 🙂 og her snart 7 år efter, bager jeg stadig de NEMME boller

 

______________________________________________________________

TIDLIGERE INDLÆG:
Brød uden mel og sukker // DIY Madpakkeposer // De smarte Navnelapper
Følg med på:

Facebook // Instagram // Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æbletræ med flere funktioner