Fastelavnsris - må man piske mennesker?

Min 4 ugers rejse – er den allerede slut?

IMG_4177
Det er nu 4 uger siden, at jeg startede på ”Kom i gang med Mascha Vang” kuren. Okay, næsten 4 uger, for jeg har skåret 1½ dag af kuren, ups…

Er det så en slankekur der virker?
Først må jeg lige svare Nej, for jeg vil ikke kalde det en slankekur – men virker den? JA, uden tvivl!
Det er altså meget mere end en kur – Livsstilsændring, det er et meget bedre ord at bruge –  i hvert fald for mig!

Jeg har fulgt bogens kostplan næsten slavisk, på den måde har jeg ikke skulle bruge unødvendig krudt på, at finde på nye og spændende opskrifter eller febrilsk lede efter sunde alternativer, som skulle tilfredsstille min trang til Marabou og fastfood – FOR DET KAN MAN IKKE… Jeg fulgte bogen, både til hverdag og fest, og ja, jeg har været til ”fest” flere gange UDEN at snyde – (Se her og her)

Var det svært og kedeligt at leve på den kostplan i 4 uger?
NEJ, Når det for mig ikke var et problem at følge kostplanen, skyldes det måske, at jeg ikke er så ”mad-krævende” -forstået på den måde, at jeg sagtens kan stilles tilfreds med, at menuen står på stort set det sammen flere dage i træk, bare det er noget jeg kan lide og som mætter mig – det behøver ikke være specielt for at tilfredsstille mig.

FullSizeRender

Hvordan de 4 uger har været været?
De 4 uger er bogstavelig talt fløjet væk, og maden har været fin og overskuelig at lave, også når man er familie med barn, for Matti ar fået stort set det samme til aften, dog har han naturligvis fået brød, pasta eller andet tilbehør, og sovs 🙂
Det der har haltet gevaldigt for mig, var træningen, jeg må med kniven i hjertet erkende, at den del har jeg IKKE overholdt efter bogen… Jeg har snust til programmen i Anne Bech´s andre bøger, og det er øvelser der er til at lave, også for dem der ikke er i form.

En rigtig øjenåbner
Det har været skønt  og en øjenåbner at gennemgå det her – for jeg følte egentlig, at jeg var ”sund” før, men det er der jo klare beviser for jeg ikke var, ellers var det jo heller ikke nødvendigt at starte på dette her…
JO, selvfølgelig har det været svært at undvære mange ting, og jeg har savlet over stort set alt det jeg ikke måtte få, nærmest uanset om jeg egentlig havde lyst til det 🙂
Jeg sandede dog hurtigt, at ved modstand bliver man stærk, og jo flere gange jeg overvandt fristelsen, som var der TIT, jo nemmere blev det faktisk at sige nej tak. Jeg har endda stået og blandet en kæmpe pose bland selv slik og hver fredag lavet de lækreste fade med snoller til min familie – UDEN AT SNYDE!

Forberedelse
Jeg har sagt det før, og siger det igen – FORBERED, det er nøglen til succes på denne “kur”! Det gælder både inden i går i gang og mens i er i gang.
Det nytter ikke noget, at man under f.eks. en shoppetur er ved at gå til af sult, for man kan ikke bare lige købe noget hurtigt. Snack man kan købe er forbudt, stort set! Derfor er det vigtigt, at man altid har lidt med, f.eks. grøntsags stave.
Det er altså også en rigtig god ide, at lave mad og grønt på forhånd, og sørg for guds skyld altid for, at der er handlet ind – på den måde mindsker du gevaldigt risikoen for at komme til at snyde.
HUSK det er dig selv du snyder – hvis du snyder!
Forberedelse, stædighed og “jeg kan og vil” !!

Men har du så tabt dig?
JAAAA, det har jeg – 4,2 kg og en del cm har forladt mit korpus!! Måsen er måske ikke ligefrem ”gåse-stram” men det skyldes jo den manglende træning, men mindre det er den blevet 🙂 Mine trøjer strammer heller ikke så meget midten på maven, og det samme er gældende med bukserne. Det ses også tydeligt i mit ansigt, siger nogen i hvert fald.

Alt i alt er jeg ret godt tilfreds, men mest af alt er jeg glad for, at jeg har fået denne livsstilsændring kørt ind, i hverdagen – for der er ingen tvivl om, at jeg mere eller mindre vil implementere kosten i min hverdag fremover. Med hensyn til chokolade, som nogen vil vide, at jeg er ret vild med, så vil mindst 50% af den mængde jeg fremover kommer til at tillade mig selv, forbliver den MØRKE, på den måde undgår jeg at overspise! – det skulle også give pænere bryster har jeg hørt, så bring it on 🙂

TAK til Mascha Vang og Anne Bech – i har givet mig et fantastisk spark i min, før så tunge, numse, det er den ikke mere 🙂
Bogen vil blive brugt som ”hus bibel” fremover.

Anbefalingerne er helt klart gode herfra – så hvis du bare så meget som overvejer det, så GO´ GO´ GO´ – det er sommer før vi ser os om, og vi ved jo hvilken dum følelse vi får, når vi står der i sommertøj som strammer 🙁

>> SE FLERE indlæg om “Kom i gang med Mascha Vang” Under menu:
“STRAM MÅS”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastelavnsris - må man piske mennesker?