Glad på job med togbaner i panden

WHAM, Last Christmas, har i dag fyldt mine “ørebøffer” mens jeg har glædet mig over at være på arbejde – med togbaner i panden!

Jeg er glad, glad for at jeg i dag har være på job!
Jeg startede dagen i går med de månedlige blodprøver på sygehuset, ikke noget hurlumhej over det, men blev senere på dagen ringet op af min læge fordi sygehuset havde konstateret, at mine hvide blodlegemer var “skæve” – hvad de havde røget vides ikke. Beskeden var, at jeg skulle indlægges og mere vidste han ikke… tak for kaffe!
Jeg gjorde naturligvis straks som jeg fik besked på, og på min vej fra arbejdet til sygehuset fik jeg aflyst diverse eftermiddags- og aften planer, koordineret afhentning af Matti fra skole, aflyst hans frisørtid, hentet toiletsager hjemme og købt magasiner og blade, så jeg havde noget at lave, HVIS jeg ikke kom hjem til aften – Tjek!
Kampklar mødte jeg op på akutafsnittet, hvor jeg før har tilbragt et par døgn, og hvor  sygeplejerskerne mente jeg skulle ligge mig og slappe af og se TV, mens jeg alligevel bare skulle vente på lægen. Mens jeg lå der, eller det vil sige sad der, for jeg er ikke just god til bare at smække benene op og “nyde” jeg intet skal/kan – blev jeg ramt af hjemve!
Jeg ville hjem, hjem til min lille familie, hjem og børste tænder på min lille bandit, hjem og smøre madpakker, hjem og tømmeopvaskemaskine og give mine drenge et kram! Jeg var ikke døden nær, det var jeg godt klar over, men bare tanken om, at jeg måske ikke kom hjem til aften og kunne sige godnat var modbydelig!
Nu er det ikke fordi jeg glemmer at værdsætte dagligdagen i vores trekløver, for jeg værdsætter det bestemt, men når man ufrivillig bliver taget ud af sammenhæng, så længdes man på en anden måde, også efter de “sure pligter”
Det giver stof til eftertanke, og påminder altså lige om, at nyde livet, de gode stunder og tage JA-hatten på og komme ind i “kampen” og tænke positivt! – og minder om hvor godt vi egentlig har det!

Se bare – jeg slap for at lave aftensmad og fik serveret en 2 retters menu PÅ SENGEN, hallo, hvor tit får man lige det?

Jeg kom hjem heldigvis hjem til drengene til aften og nåede både at børste bandittens tænder, putte ham, synge for ham og smører hans madpakker – SKØNT. Da jeg gik fra stuen på sygehuset, efterlod jeg alle mine nyindkøbte magasiner og blade hos min “sidemakker” – en ændre dame, som ikke just var på vej hjem – indlæggelsen gav mig også lige en åbning for at gøre en “sød lille gerning” win-win 🙂

At ”togbanerne” igen er kommet frem i panden ses tydelig på det øverste billede, men det gør INTET (ikke i dag i hvert fald 🙂 ) jeg er glad, nynner julemusik, og glædes over de små ting, f.eks. julemusikken 🙂
Om nogle dage vil jeg helt sikkert ikke være ligeglad med stregerne i panden mere – så må jeg overveje BOTOX igen (se HER) men det er ikke en passende tanke i dag.

NYD livet, de små ting og vær gode ved hinanden
GOD WEEKEND