Lakridstrøfler og grønne træstammer

ADVARSEL: De er IKKE sunde og de smager af alt for mange… 🙂
Fredag eftermiddag kastede Matti og jeg os over at lave søde sager til vores fredagshyggeaften.
Jeg ELSKER fredag aften! Matti er super glad – Han glæder sig over at det er weekend, at det er ”slik-aften” at vi har tidlig fri og så er fredag lig med TV aften. Vi varmer op med Disney Sjov fra kl. 19-20 men derefter kommer der X-factor, som han har ytret ønske om at se, så det gør han og jeg sammen. Vi MAX hygger til kl. 21 hvor han må bukke under for træfheden.
I fredags stod den så på hjemmelavede lakridstrøfler og grønne træstammer – JEG SPISTE ALT ALT FOR MANGE!!
Opskriften får i her, så kan i selv prøve hvor mange de smager af 🙂
Trøffel/træstamme dej:
1 x mazarinkage (billig til ca. 10,-)
1 x Hindbær roulade (billig til ca. 10,-)
-Kagerne brækkes i stykker i en skål og blandes med:
2 store spk. Hindbær marmelade
2 store spk. Kakaopulver
ca. ½ flaske Rom essens (lidt af gangen og smag til)
– Det hele blandes sammen med fingrene. Derefter sættes dejen på køl ca. ½ time. Ta det ud og form kugler til trøfler og aflange ”stammer” til træstammer.
Trøflerne rulles i det drys man ønsker – vi brugte lakrids drys.
Træstammerne rulles ind i marcipan. Vi havde farvet det grønt, ved at ælte det med frugtfarve og flormelis. Rul marcipanen tynd og pak så træstammerne ind. Derefter dyppes enderne i smeltet chokolade.
Både træstammer og trøfler skal på køl inden de spises.
Velbekom!
SE TIDLIGERE INDLÆG: Sunde påske banditter // Lækker lørdagsmad
Ingen kommentarer endnu