Lækker lørdags mad…

I lørdags stod den på tøsefødselsdag med 10 skønne piger. Jeg havde besluttet mig for, at maden skulle have et Græsk strejf så vi kunne mindes lidt varme og sommer, her i den kolde tid… Så det var altså 10 hvidløgsskænkende piger der forlod mit hjem lørdag nat.
Desserten var denne lækre Philadelphia “is-lagkage med kiks og chokoladebund – MUMS! (en rigtig kaloriebombe)
Jeg fik opskriften fra min søde svigerinde, og typisk mig, så ændrede jeg lige lidt på den.
Den smager super godt (også selvom man ikke er en stor is-spiser) OG så er den super nem og HURTIG at lave!
Her er opskriften:
Portionen passer til et stort tærtefad
Skål 1:
150 g. Philadelphia ost
3 æggeblommer
2 dl sukker
Skål 2:
3 æggehvider piskes sammen med
1 tsk. Vaniljesukker
Skål 3:
3 dl. piskefløde piskes
Hver skål laves hver for sig og røres forsigtigt sammen bagefter. 12 knuste Digestive kiks – halvdelen lægges i bunden af fadet, resten gemmes til det øverste lag.
50-100 g revet chokolade blandes med kiks – er man en chokoladegris kan det også kommes i ”IS” blandingen 🙂
Isen skal i fryseren mindst 10 timer, ud en halv time før den skal spises (afhængig af temperaturen selvfølgelig)
Pyntes med frisk frugt/bær afhængig af sæson (jordbær, kiwi, mango, blåbær…)
Græske meatballs
Udover masser af tzatziki, feta, brød og salater, så bestod hovedretten bl.a. også af græske meatballs – og de blev faktisk ret gode, hvis jeg selv skal sige det 🙂 Denne opskrift fik jeg af min anden svigerinde (ihh, jeg er altså heldig med de to) og ja, her ændrede jeg også lige lidt på opskriften…
Her er opskriften: (de er bedre end de ser ud)
500 g oksefars
1 spk. Olivenolie
2. æg
2 fed hvidløg
2-3 spk. Hakket persille (Jeg brugte færdighakket på frost)
3 spk. Basilikum
1 tsk. Salt
lidt peber.
Det hele blandes og formes som kødboller. Steges kort tid på panden, så de bliver gyldne over det hele. Derefter ligges de i et ildfast fad og opvarms i ovn inden servering.
OVN: 200g i ca. 15 min.
Jeg lavede mine om middagen før mine gæster kom om aftenen – de var blot på køl til jeg skulle varme dem op.
Ingen kommentarer endnu