BYD VELKOMMEN til: Gæsteblogger - Christina

DIY tørklæde – af Christina

IMG_4438
Som lovet i går får I her en opskrift på et super nemt tubetørklæde syet af bomuldsstof. Tørklædet har to sider, så man får et meget alsidigt tørklæde.

Jeg starter med lidt tips, så I ikke kommer til at begå de samme fejl som mig.
Jeg regnede med at bruge 8 stykker patchwork Fat Quarters. Flere af stykkerne havde jeg liggende (ikke sådan når man er lidt en hoarder når det gælder stof) men jeg manglede et par stykker for at tørklædet ville blive helt perfekt. Men da jeg kom hjem fra butikken med mit stof, så jeg at det ikke var Fat Quarters jeg havde købt, men stof-stykker som ikke havde de ønskede mål. Så måtte jeg tilbage i gemmerne og finde et ekstra stykke, så det tilsammen blev langt nok.

Så hør altid i butikken om det er en Fat Quarter du køber, eller få i det mindste målene på stykkerne. Det skal være Fat Quarter (som er en meter stof delt op i fire kvadrater) og ikke bare en kvart meter, da du så får et stykke som er 25 cm bredt og 90 cm langt. Det kan også bruges, men så skal du bare sy mere.

Du behøver jo ikke bruge patchwork stof, det skal bare være bomuldsstof, som ikke er for tykt. Du kan fint bruge lagenlærred, som jo er ensfarvet, det vil give et helt andet udtryk til tørklædet end hvis du bruger mønstret stof.
Brug stoffer som ikke har mønster, som skal vende en bestemt vej. Det er nemmere at styre hvis stoffet kan vendes på flere leder.

Materialer:
● 2 x 4 stykker bomuldsstof á ca. 45 x 50 cm. Eller så mange forskellige stof-stykker du
har lyst til, bare de tilsammen giver en længde på ca. 180 cm og 50 cm i højden. Jeg vil i
guiden gå ud fra du har 2 x 4 stykker stof.
● Tråd i farve som passer til stoffet
● Symaskine
● saks
1:
Start med at vaske dine stofstykker. Bomuldsstof har det med at krympe, så hellere at det krymper inden du begynder at sy end at det trækker sig når du vasker tørklædet efter det er færdigt.

2:
Klip stofstykkerne til så de er lige store; så er du sikker på at du får to rækker stof som er lige lange.

3:
Luk kanterne på stofstykkerne ved at zigzag sy hele vejen rundt på hvert enkelt stykker. Jeg er doven, så jeg valgte at beholde ægkanterne på stofstykkerne, og slap dermed at zigzag’e en side på hver af stykkerne.

4:
Bestem nu hvilken rækkefølge dine stofstykker skal komme i, og hviken den skal være på den anden side af tørklædet. Der vil altid være stykker som ikke passer til at sidde ved siden af hinanden, så det handler om at flytte rundt på stoffet til man er tilfreds.
Jeg går efter at den ene side har mørkt stof og den anden lyst, men holdt i samme farve. Så mit tørklæde har lyseblåt på den ene side og mørkeblåt på den anden, men man kan jo helt selv vælge hvilket udtryk man vil have til sit tørklæde.

4-bestem raekkefoelge
5:

Sy nu stykkerne sammen (ret mod ret) på den lange led, så du får to lange stofbaner.
5-sy-sammen

6:
Læg de to baner stof sammen og sy dem sammen (igen ret mod ret) på den lange led. Jeg vil anbefale at du lige holde dem sammen med knappenåle, så du er sikker på at samlinger kommer til at sidde lige over hinanden.
6-syning-over-syning-med-naal

7:
Vend dit stof-rør, så retsiden er udad.
7-vend-stofroeret
8:

Nu skal de åbne ender af røret syes sammen. Læg ret mod ret og sørg for at
sammensyningerne er over hinanden. Det er ikke muligt at sy hele vejen rundt, men sy så langt som muligt. Start et stykke fra en samling, så du ikke skal sy hen over den i hånden.
8-sy-aabning-sammen9:
Der vil være et lille stykke hvor du ikke har kunnet sy halstørklædet helt sammen, dette skal syes i hånden, men små sting, så det næsten ikke kan ses. Man vil ikke lægge mærke til det, når man har tørklædet på.
9-syes-sammen-i-haanden10:
Dit tørklæde er nu færdigt. Det kan bruges på mange forskellige måder – så man kan se stof fra begge sider, eller så man kun ser den ene side, hvilket vil give mange forskellige udtryk.
IMG_4436IMG_4442

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BYD VELKOMMEN til: Gæsteblogger - Christina