GODE fodboldmål – 40% rabat I DAG

Ferieplanen er lagt – sommerferie 2018

 

Jeg erkender det – manglende planlægning giver kaos i bøtten på mig – især i år!
Jeg kan endnu engang konstatere, at jeg altså har det bedst, når tinge er planlagt, timet og tilrettelagt…
Sagt på en anden måde og uden indpakning, så stresser det mit lille hoved, når der er ting man ved man skal og vil – men som man af forskellige årsager bare ikke får besluttet og handlet på.. Så suser tankerne rundt i bøtten på mig, og popper ustandseligt op som en irriterende snooze-funktion, lige til der bliver taget hånd om det… Præcis sådan har ferieplanlægningen – eller mangel på samme – været for mig de sidste par måneder…

…MEN MEN MEN
nu er der styr på det hele, og jeg kan ENNDELIG begynde at glæde mig og slappe af!

Jeg føler lige, at jeg må indskyde, at jeg udmærket er klar over, at det er et forholdsvist lille luksus problem, og ikke nogen verdenskatastrofe, at vi ikke har fået klikket BOOK NU på en charterferie. MEN på den anden side, føler jeg ikke, at jeg kan gøre for, at manglende planlægning altså giver en form for kaos i mit hoved, i sær i år. Jeg er også godt klar over, hvorfor jeg, om muligt, er blevet mere presset over ”uvisheden” og manglende struktur, netop, i år – jeg er ret sikker på, at det hænger sammen med, at blot 4 uger efter jeg vender tilbage på job efter ferien – ja der stopper mit ansættelsesforhold altså – og den fremtid der møder mig er p.t. stadig uvis! (Læs mere her)

Efter 8 år i samme firma og samme stilling – så er det altså en temmelig uvis fremtid der p.t. venter mig efter 31/8  – og jeg føler jeg snart træder ud på pænt gyngende grund, hvilket jeg ikke ser frem til. Netop derfor tror jeg, at behovet for en planlagt ferien, har fået endnu større betydning hos min i år. Om så det var at planlægge at lave ingenting – så var det stadig en planlægning, et valg en struktur, som jeg på mange andre måder nok mangler!


BUM BUM…

Ferien er altså planlagt, og den byder både på fridage hjemme, oplevelser i smukke DK, fødselsdag for vores skønne søn OG en rejse til varme, pool og sjov!

Vores ferieplaner…

Min ferie startede i fredags, solen skinnende og jeg var glad -okay, lige bortset fra udsigten til et tandlægebesøg i går – i der følger med på min Instagram (@ByLouiseVorre) vil vide, at jeg skal have fikset en nyligt knækket tand – som tandlægen på forhånd havde forberedt mig på, skal have en KRONE påsat (sådan en koster altså temmelig MANGE kroner, eller rettere tusinde af dem) TIS…
Bortset fra tandlægen, så starter det ellers godt… Vejrudsigten melder fortsat OK sommervejr i den Danske, hvilket er pænt dejligt, især når vores første små 2 uger af ferien skal være netop her i DK.

 

Ferie i KOLDING

Vi har lejet det skønneste hus i Kolding (eller lige udenfor) Her skal vi være i 5 dage sammen med noget af min familie. Huset er så hyggeligt, med skøn have, lækker terrasse, masser af plads og ikke langt til hverken shopping, vand eller fodboldbaner!
De altid savnede “københavnere” (Min lillebror og svigerinde) kobler sig til halvvejs, hvorefter de tager med tilbage til Viborg, hvor verdens skønneste Matti skal fejres d. 16 juli hvor han fylder 9 år… (det er for vildt, 9 år, hvor blev de af!?!?)
Ihhh vi får de hyggeligste dage i Kolding, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Se lige den terrasse og have – her kommer der helt sikkert til at blive spillet en del bold, hygget og drukket god vin!

 

Tilbage i Viborg

Vi snupper lige et par dage hjemme i Viborg, hvor vi som sagt skal fejre Matti på bedste maner, med havefest, grill, popcornmaskine og masser af fodbold – og selvfølgelig glade gæster med gaver 😊 – OG mon ikke mor her laver endnu en bogstavkage til bettemanden – muligvis også en talkage, nu får vi se hvad tiden bringer med sig 🙂

 

Find opskrift på bogstavkage HER

Turen går til Tyrkiet

Efter et par hyggelige dage hjemme pakker vi de helt lette klæder og luftige kjoler (Altså kjolerne er kun til mig😊 ) Kursen er sat mod HØJE temperaturer, vandrutsjebaner, stor pool og RÅ-hygge… Vi tager en uge til Tyrkiet, sammen med vores ”ferievenner” – hvis man kan kalde dem det… 😊 Det er i hvert fald et par og deres 2 børn, som vi mødte sidste år på ferie, netop i Tyrkiet. Børnene leger så godt sammen, så nu har vi lige (lige – som i få timer siden) trykket på den længe ventet BOOK knappe – og bestilt en rigtig charter med Ultra All inklusiv og hele pivtøjet, BUM!! Tænk at der findes noget der er mere end “almindelig” All inklusiv 🙂 -shit jeg bliver tyk på den ferie 🙂

SE lige – kan man andet end få det sjovt her (altså hvis man har børn eller er et legebarn)

 

 

 

Ord kan næsten ikke beskrive hvor lettet, glad og spændt jeg er på de næste uger. Det bliver så dejligt at få tid til hygge med en skønne mennesker – OG med Matti ♥♥♥

Jeg vil forsøge, at ligge bekymringer omkring den usikre arbejdsmæssige fremtid bag mig i ferien, der skal hygges og lades op til, at jeg erobrer jobmarkedet når jeg kommer tilbage fra ferie!

 

Det var alt jeg havde på hjertet lige nu – jeg kan nok godt garantere, at der kommer en del ferie-spam både her på bloggen og på Instagram undervejs 😊
MEN der kommer selvfølgelig også indlæg der handler om andet end ferie!


NYD ferien, hvis i har det – ellers nyd alle dage alligevel – de kommer jo ikke igen!

KH herfra

 

Ps.: Mangler du en pakkeliste – eller inspiration til en, så kan du tjekke min herunder (den er godt nok fra 2016, men det er stadig de samme ting jeg slæber med 🙂 )
Pakkeliste – KLIK HER

 

Følg min Instagram HER

2 kommentarer

  • Bettina

    Det lyder til at blive en super lækker ferie I får jer 😊 Hvis du ikke allerede har set det, så er det vist det hotel i Tyrkiet hvor Mascha Vang lige har været med hele familien – tjek hendes blog 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Good man! That is an interesting offering for you. http://bit.ly/2JZk0ib

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GODE fodboldmål – 40% rabat I DAG