Kimono hitter - OUTFIT

Bogstavkage / Lettercake – med nem og lækker chokoladekage

 

Lørdag var huset fyldt med 15 friske drenge på henholdsvis 8 og 9 år, som alle var kommet for at fejre “før fødselsdag” for Matti og hans gode ven Asger. Matti har først fødselsdag i uge 29, hvilket ikke just er den mest optimale uge at samle en flok skolebørn, derfor tod vi den på forhånd…

 

Til en fødselsdag hører der sig kage….

Matti elsker kage, så det skulle der selvfølgelig også være til denne fødselsdag – som om popcornmaskine, tyggegummiautomat g mini slikbar ikke var nok 🙂
Jeg klager ikke og var hurtig klar på at bage, for så var der endelig en god grund for mig til at prøve kræfter med de populære bogstavskager eller talkager…

Jeg valgte at lave en bogstavskage med hver af drengenes forbogstaver – A for Asger og M for Matti, selvfølgelig 🙂

De fleste fotos af de smukke og populære bogstavskager, som de sociale medier efterhånden flyder over med – i særdeleshed Instagram, er pyntet, eller nærmere dekoreret, på de mest smukke og kreative måder. Mange er fyldt med spiselige blomster, bunker af friske bær, specielle chokolader, perlemorsfarvede sukkerkugler og sølvstøv…Vildt smukke – MEN måske lidt tøset og ikke just hvad 2 drenge på 9 år ønsker sig, der var der i hvert fald mindst 1 herhjemme der mente 🙂

Vores kager blev dermed udelukkende pyntet med SLIK!!
– men kun fantasien, eller børnene, sætter jo i virkeligheden grænser…

 

SÅDAN LAVER MAN BOGSTAVSKAGER / LETTERCAKES

Selve den kage jeg brugte er en svampet chokoladekage – en stor bradepande. Opskriften fandt jeg sjovt nok på Louises blog – ikke min, men Louises Madblog (HER) Det er en meget nem og lækker chokoladekage.

Bogstavskage:
– Kagen skal være helt afkøles inden man skærer bogstaver eller tal ud. Jeg gjorde det dagen efter jeg bagte den.

– Jeg printede mine bogstaver i den størrelse jeg skulle bruge, derefter tegnede jeg dem over på bagepapir og klippede ud.
(Hvis du har en sikker hånd, kan du bare tegne direkte på bagepapir, og undgå print.)

– Skabelonen lagde jeg på kagen og satte fast med tandstikker i kanten.
Derefter skar jeg blot ud efter formen men en skarp stor kniv.

– Det kage man skærer fra kan nemt gemmes og serveres på et fad – evt. pyntet lidt.

FLØDEBOLLESKUM som frosting / topping

Ofte er det smørcreme der bruges på disse kager, da det har en fast og lidt hår konsistens, men vi er ikke så vilde med smagen af smørcreme, så jeg lavede en nem flødebolleskum som jeg piskede hårdt og tilsatte pasta farve.

 

SÅDAN LAVER MAN FLØDEBOLLESKUM

– 2 x bøtter pasteuriseret æggehvider (ca. 75g) – piskes stive i en helt ren og tør skål (med håndmixer)
– 150g sukker smeltes i en gryde med 0,5 dl vand. Rør i det hele tiden, når det småkoger tages det af.
– Hæld sukkervæsken langsomt i de piskede æggehvider mens du pisker på fuld styrke.
– Pisk godt og længe til skummet er godt fast så man kan lave små toppe på kagen.
(Hvis du vil have farvet skum tilsætter man pastafarve/gelefarve mens man pisker (IKKE Frugtfarve, det er for tyndt)  

Fordel skummet på kagen med en sprøjtepose med lille “tud”…
Pynt derefter kagen hvis du har lyst, og med hvad du (eller dit barn) ønsker 🙂

 

 

Tidligere indlæg

> Opskrift på træstammer og trøfler
> Opskrift på M&M´s chokoladestænger
> Opskrift på nemme boller

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kimono hitter - OUTFIT