Broccoli/Blomkåls-ris... Derfor er det så GODT!

FREDAGS FORRESTEN #14 – Legeaftale og kaffepause til mig

img_5175

Ja tak, det er fredag, weekenden er i gang og jeg sidder her på min sofa med en kop kaffe – UDEN nogen har brug for mig… Det er ikke tit det sker på en helt almindelig fredag eftermiddag kl. 16.30

Lyden af glade drengestemmer underholder mig i baggrunden, Matti har nemlig besøg af en ven fra klassen som, om muligt, er lige så glad for at tale om fodbold som Matti. Der byttes fodboldkort, spilles FIFA på Playstadion og tales om alverdens fodboldspillere – det er UTROLIG den vidden der kan gemme sig i så forholdsvis små hoveder.
Udover servicering af lune boller, saftevand og lidt snack, så er der ikke det store behov for min tilstedeværelse på drengeværelset – faktisk tror jeg helst de ser jeg holder mig væk 🙂
FORRESTEN…

…SÅ overvejer jeg, om det skal være en “SYNDE” aften i aften – altså hvor jeg glemmer alt om det der SUND JANUAR … Der kommer jo både X-Factor og Håndbold i TV, så jeg ved godt hvor jeg skal placeres i aften.

…SÅ har jeg et tip, hvis jeres barn også “glemmer” at tage madkasser op af skoletasken HVER DAG… Lad som om i tror de er væk så, og pak så madpakkerne i madkasser som i ved de ikke er så glade for (Som i virkelig ikke er glad for – uden det er pinligt selvfølgelig)
Så husker de måske at tage madkasserne op en anden dag … Taler af erfaring fra i morges 🙂 Jeg var godt nok ikke så populær, til gengæld blev skoletasken tømt for madkasser da bettemanden kom hjem i eftermiddags 🙂

 

…SÅ kan dette Broccoli/Blomkåls-ris sagtens spises koldt dagen efter – faktisk er det ret lækkert, og lugter knap så meget af “prut” når det er koldt. Jeg spiste det sammen med tun, rød peber og fedtfattig feta

 

…SÅ har vi planlagt en københavner tur i vinterferien – Matti bliver SÅ glad når han hører det. Udover at hygge med min lillebror og hans kæreste, så tror jeg (bestemt) også, at turen byder på en tur i Hafnia Hallen. Der er indendørs kunstgræsbaner, små fodboldbaner, indendørs beachvollybaner med det lækreste sand og meget meget mere – hvis i ikke kender hallen, så tjek den ud HER – det er altså et besøg værd!
Sker der mon ellers ting i københavnsområdet i uge 7 som vi ikke må gå glip af?

 

NU vil jeg lukke ned og spille en FIFA kamp med sønnen – vennen er nemlig lige taget hjem, så nu er der igen bud efter mig 🙂

HYG JER 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Broccoli/Blomkåls-ris... Derfor er det så GODT!