OM jeg er blevet en madblogger? Jantelov - ingen adgang, i dag!

Inspiration til madpakker #3 – Må man få kage med i skole?

image

 

fullsizerender

Ovenpå mit seneste blogindlæg (SE HER) Må det da være passende med mere MAD og KAGE, ik?  😊

I går aftes, blev jeg mere end almindelig lækkersulten – eller i virkeligheden handlede det nok mest om en reel sult, men da klokken var over 20 fik sulten altså lige tillagt sig ”lækker”…
Da vi bevidst ikke har for meget af de ”forbudte” sager i huset (for så spiser jeg det altså) så måtte jeg jo tænke kreativt! Eller det vil sige ”dygtige Ditte”, som jeg kalder hende, er jo i virkeligheden hende der har været kreativ med udviklingen af de LÆKRESTE og sunde gulerods muffins (krydderkage, hvis du spørger Matti)

MUMS, de er gode, svampede, sunde og en perfekt bandit til en lækkersulten mor – OG hold nu fast, i sønnens madpakke!!!
Man må altså godt ha´ kage med i skole når kagen ikke indeholder sukker, men i stedet æg, mandler, havregryn, æbler og gulerod… -Det må man i hvert fald godt når man er mit barn!
For det ikke skal være løgn, (døm mig ikke for hårdt) så fik han faktisk også en af kagerne til morgenmad sammen med et grovbrød, banan og bær – det er jo fredag 😊

Matti ville med sikkerhed have rynke på næsen hvis han så der var gulerødder i kagen, derfor blendede jeg dem til gulerods ”pulver” i min minihakker – nu ses de SLET ikke…

Opskrift…

Opskriften er som sagt lavet af Ditte Julie Jensen  (se her) og lyder såleves:

3  æg
♦ 120 g Perfect Fit (EASIS sukkererstatning)
♦ 3 gulerødder, revet (jeg hakkede den fint i minihakker)
♦ 1 æble, revet
♦ 2 dl havregryn (glutenfri)
♦ 1 dl mandler
♦ 2 tsk bagepulver
♦ 1 tsk kanel
♦ 1 nip salt

Sådan gør du…

Pisk æg og Perfect Fit til en luftig masse.
Hak/riv gulerødder – riv æblet.
Blend havregryn og mandler til mel og vend sammen med bagepulver, kanel og salt.
Vend melblandingen i æggesnapsen og herefter gulerødder og æblet.

Kom dejen op i nogle muffisforme (lav dem selv som Ditte gør i hendes i video HER, eller brug nogle alm. muffinsforme).
Bag dem ved 175 grader varmluft i 20-25 min. Lad dem køle af.

Ditte lavede en lækker frosting – men jeg havde altså kun vanilje skyr, så det kom jeg ovenpå dem jeg spiste. (ikke dem i madkassen)

 

Et Instagram TAK…

MANGE TAK til de søde følgere på min Instagram @ByLouiseVorre som så min InstaStory og mit råb om hjælp over manglende bagepulver… Erstat det med natron i nødstilfælde! 🙂

 

TIDLIGERE INDLÆG

Inspiration til madpakker #1 / Inspiration til madpakker #2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OM jeg er blevet en madblogger? Jantelov - ingen adgang, i dag!