Friske blomster i MANGE uger

Gæsteblogger med “Tropisk skyr is”

skyris

Kære Louises følgere
Da Louise ikke ser og skriver så godt i tiden (grundet hendes Grå Stær operationer), har hun spurgt mig, om jeg har lyst til at gæsteblogge i dag, og dele min opskrift på Tropisk skyr is med hendes kære følgere… Det vil jeg naturligvis meget gerne. Vejret indbyder jo også til sådan en skøn is i dag – og forhåbentlig den næste lange tid!

-Og så må jeg vidst hellere lige præsenterer mig selv, for god ordens skyld
Mit navn er Sara Rosborg Lagoni og er fra Viborg. Mor til Karla (2012) og gift med Nicolaj.  Jeg er blogger på www.snusfidus.dk, hvor jeg skriver om alt fra sund mad og bagværk, til haveliv, livet som mor, gode fiduser, personlige anbefalinger og små hyggelige hverdagsglimt.

Jeg har en stor passion for at opfinde sunde dessert opskrifter, da min mund besidder en tandrække af søde bisser. Dette i kombination med en hjerne, der udmærket ved, at sukker bør indtages i meget små mængder, tvinger det mig til at bruge min sunde kreativitet i køkkenet.

SUNDE ISPINDE…

Jeg vil i dette indlæg, dele en af mine yndlings opskrifter, som jeg selv har opfundet, nemlig sunde ispinde uden sukker, jeg kalder dem tropiske skyr is. De smager af sol og sommer, er nemme at lave og så kan de spises med god samvittighed,  af både store og små.


Opskrift på sunde ispinde uden sukker “Tropisk skyr is”

(Du får ca. 10 sunde ispinde)

♦ 1 dl Kokosmælk light (evt Blue dragon, smager bare bedst)

♦ 1,5 æggehvide (1 bæger pasteuriserede )

♦ 4  spsk Skyr

♦ 1 spsk Bodylab melis eller Sukrin Melis

♦ 4 spsk Usødet Æble/ Mango mos ( vi bruge Urtekrams, fås i de fleste COOP butikker eller alternativt denne her  fra nette,  eller lav mosen selv)

♦ 1 dl små stykker af frisk Mango, Ananas eller fersken (alternativ fra dåse i egen juice)

♦ 1 tsk Vaniljepulver (OBS! ikke vaniljesukker)

♦ Skal af 1 Økologisk lime (gem lidt til drys)

♦ 75 % Mørk sukkerfri chokolade ( Evt. fra ISIS)

Evt. lidt Kokos eller frysetørrede hindbær til drys


Sådan gør du:

Kom alle ingredienser i en skål undtagen æggehviden og frugtstykkerne og pisk det så der ikke er klumper. Pisk æggehviden stiv i en skål for sig. Vend æggehviderne i skyr-massen, sammen med frugtstykkerne – forsigtigt, så det forbliver luftigt. Smag til om den er sød nok, ellers tilsæt mere melis.

Hæld på små isforme, drys limeskal over og frys i minimum 2 timer.

Dyb eventuelt i smeltet sukkerfri chokolade og drys med kokos eller frysetørrede bær, eller spis dem som de er. VELBEKOMME!

skyris_form

Et lille tip – is massen kan også fryses i en skål. Rør i det hver time, hvis ikke du har en ismaskine og efter 2-3 timer har du den lækreste tropiske skyr sorbet – MUMS!

PS. Kig endelig forbi min blog på www.snusfidus.dk en dag, det kunne være lidt hyggeligt

Smil & solskin
Sara Lagoni

18157221_10156100905690760_6383693070098608478_n

 

Indholder affiliate links

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friske blomster i MANGE uger