Skovskiderstilling, nattøj og snevejr…

En GRÅ fredag – bogstaveligtalt!!

img_0123
Hjemme hos os, er fredag normalt lig med rå-hygge, dyner på sofaen, take away, chokolade og højt humør… Hvis man skulle omsætte vores fredage til farve, så vil det nok være nødvendigt, at tage hele regnbuen i brug. Helt så farverig følte jeg så ikke lige det var i fredags – for den var GRÅ, sådan helt bogstaveligtalt!!

Min fredag formiddag gik hos øjenlægen, hvor jeg ellers startede med at have optur over, at jeg trak aldersgennemsnittet i venteværelset gevaldig ned -jeg følte mig for en kort stund ret ung. Det varede dog kort -ja, lige indtil jeg blev kaldt ind til øjenlægen, som så skønt kunne minde mig om, at jeg har erhvervet mig GRÅ STÆR – på begge øjne endda – han fik også lige nævnt, at det oftest er ældre (gamle) mennesker der får det. Ja tak, det er jeg ligesom klar over, men hvis ikke grå stær skulle ramme mig med mit held og helbred, så ved jeg snart ikke…
Den grå stær har nu erobret 50% af mit syn på det ene øje og godt på vej til at overtage det andet øje også… – HVIS jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle bruge i nærheden af 50.000 kr. på – så ved jeg det nu, BUM!

Man kan få en gratis operation fra det offentlige, men de linser man bruger der, er beregnet til gamle mennesker, som øjenlægen så smukt sagde, og så vil jeg ende ud med et syn, der godt nok er frelst for det leverpostej der er foran mine øjne KONSTANK – det er sådan grå stær føles, men jeg vil også ende ud med et syn, der kræver jeg går med briller hele tiden – altid og for evigt!
Den anden linse man kan sætte ind, og som man selv skal betale, den er så smart, at den har ”glidende overgang” så den både kan se langt og nært – og så koster skidtet altså…

Fredag aften da vi sad og rå-hyggede allermest, måtte jeg besøge toilettet, som et naturligt resultat af for stort sodavand indtag… Da jeg stod foran spejlet fangede mine, ellers ret dårlig seende, øjne ET GRÅT HÅR – ja sgu, et gråt hår. Som om det ikke var nok med grå stær og en kommende ret grå bankkonto – så skulle jeg også beriges med MIT FØRSTE GRÅ HÅR!
For syv søren da, godt jeg har fået mig noget Botox i fjæset…

Mit første grå hår er nu foreviget…
img_0134

Om jeg havde en god fredag??!?!? – JO tak, den var alletiders. Håber jeres var mindst lige så god – lad næste fredag blive endnu bedre 🙂

HELDIGVIS afsluttede jeg fredagen ved siden af ham her (og hans “lille” hund)
– så er ALT andet pludselig fuldstændig ligegyldigt!!!!

fullsizerender

 

TIDLIGERE INDLÆG
OPSKRIFTER:

Sunde påskeæg / Lakrids trøfler og træstammer / Saltede mandler

2 kommentarer

  • Sandra

    Øv det ser gråt ud ven. Har du en su dhedsforsikring? Mon de giver et tilskud til en eventuel operation!? Kan man overhovedet se med grå stær? Har selv minus 4 på begge øjne og kan jo intet se uden lincer 🙈🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BYLOUISEVORRE

      Ja det er sgu lidt gråt 🙁 Sundhedsforsikringen er sat på sagen, så jeg krydser fingre for, at de har lyst til at give lidt tilskud til operationen.
      Nej, man kan ikke se så meget – mit venstre øje ser kun skygge/tåge nu – lidt som om der er leverpostej i øjet… Ikke holdbart.
      Minus 4 er også en pæn størrels!
      Ha´det godt skønne dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skovskiderstilling, nattøj og snevejr…