SPAR -20% på lækre sager til de skønne unger

BADMOM – snydeboller og karma

image

Når planerne ikke holder…

I sidste uge fik vi information fra Mattis skole om, at de i morgen, fredag, skal have “fællesskabsdag” – et skolearrangement hvor de pænt spurgte om nogen (mange) forældre ville være venlige at bage chokoladeboller, ikke mindre end 800 stk, jo tak! Den hoppede jeg da straks på, altså ikke de 800, men blot 20 stk. Det virkede på daværende tidspunkt vældig overskueligt – der var jo en hel uge til. Typisk mig, så glemte jeg alt om det igen! I dag slog det mig heldigvis – og jeg må indrømme jeg ikke lige havde afsat tid til bagning. Jeg besluttede mig for at gøre noget jeg ellers sjældent gør – og dog egentlig har taget mig selv i at gøre et par gange på det sidste – nemlig hoppe over hvor gæret er lavest, og købe nogle poser færdig boller i Rema 1000. Beslutningen gjorde faktisk godt, men glæden varede kort for DER VAR UDSOLGT!! Andre lige så smarte mødre og fædre, havde tilsyneladende fået samme ide!

Så kan man ikke engang få lov til at snyde mere… Det skulle da være løgn, så planen blev ændret til en udvidet udgave af snyd – QuickBoller hvor jeg ville tilsætte chokoladestykker -HELLER IKKE DET GIK!

Ej altså – se dem lige… Der er ikke så meget som et stykke chokolade tilbage – det er jo total smeltet, og ligner mest af alt noget der er smurt ind i nutella. Hvor svært kan det være at snyde – karma rammer… Så kan jeg sørme lære at planlægge mit snyd bedre en anden gang!

image

De færdig bagte boller ser faktisk helt sunde ud – men det er de bestemt ikke 🙂

Håber ungerne er ligeglade – det er jo boller med chokolade – mission complete👌🏻👌🏻

ps: jeg er en roderøv i et køkken (også der)

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPAR -20% på lækre sager til de skønne unger