Sommer outfit

Solcreme – også om foråret

sun-protection-148363_1280
En (venlig) løftet pegefinger…
Solen skinner så smukt over landet i tiden, og selvom kalenderen blot siger forår, så er det vigtig stadig at huske solcreme på sådanne dage som i dag.
Kræftens bekæmpelse anbefaler, at man i Danmark bruger svanemærket solcreme med faktor (SPF) 15. Det gælder altså også de personer som ikke bliver skoldet (mor) -og især børn!
Solens UV stråler er ikke synlige, men jeg taler af bitter erfaring når jeg siger, at de bestemt kan mærkes – altså når det er for sent. En solskoldning øger risikoen for hudkræft, så det er altså ikke for sjov, at man skal smøres solcreme på.
UV badetøj er et super valg til børn, de kan have det på on/of så de skånes for solens stråler for lang tid af gangen, og man undgår kampen om solcreme de steder UV tøjet bestytter.
UV T-shirten på billedet her under, har jeg lige købt til Matti, hans far er ikke just begejstret for designet, men det er jeg sikker på, at Matti bliver – der er jo en fodbold på 🙂

4bb2_t_shirt_boldeFIND UV t-shirten HER
(Se tidligere indlæg om UV badetøj her)

Hvor ofte skal du smøre dig – og hvor meget?
– Når du har smurt dig med solcreme, holder den sin virkning i nogle timer. Du skal altid smøre dig ind i solcreme igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med et håndklæde.
– Husk at smøre solcremen på ca. 20 min. før I går ud i solen.
– Smør et tykt lag på – ellers opnår du ikke den UV faktor som står på flasken
– I Danmark er det ofte nok med en faktor 15 – hvis du smører tit nok. Når uv-indekset kommer over 7, (det sker ikke i Danmark) er det en god idé at gå op i faktortal og f.eks. vælge vandfast solcreme med faktor 30.

Når du køber solcreme, er det vigtigt, at den:
– Har faktor 15 eller mere
– Gerne er vandfast
– Beskytter mod både uva- og uvb-stråling
– Ikke indeholder stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet er taget ud af solcremer solgt i Danmark, men forekommer i cremer købt i udlandet
– Gerne svanemærket så du undgår de fleste hormonforstyrrende stoffer

Pas på jer selv og hinanden derude <3

Jeg bruger selv Derma til hele familien – den er både astma-allergi og svanemærket, så føler jeg mig på den sikre side. Jeg undgår så vidt muligt at købe solcremer i udlandet, da man ikke kan være sikker på, hvad de er fyldt med – MEN hvis jeg løber tør, er det trods alt bedre med kemi i cremen end ingen solcreme 🙂

KLIK HER og læs om “Kemi i solcreme”

FullSizeRender
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Indeholder affiliate link
______________________________________________________________

TIDLIGERE INDLÆG:
Sådan skæres en avocado // DIY perlearmbånd // Squash Pasta
Følg med på:

Facebook // Instagram // Bloglovin

2 kommentarer

  • Så dejligt du gør opmærksom på det emne.
    Er personligt (surprise) vild med soltøj. Mine børn hader at få solcreme på og så er det nemt bare at hælde dem i soltøj 🙂

    Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BYLOUISEVORRE

      Hej Anne,
      Sikke en overraskelse 🙂 Men jeg er 100% enig med dig. UV soltøj er super smart. Jeg er selv den lyse type, som skal have solcreme på mange gange om dagen, og det er da bestemt ikke rart, så jeg forstår de kære små så ganske godt. Derfor er det super at man kan trække UV tøj på dem, så er det kun et mindre område der skal creme på.
      GOD DAG – NYD SOLEN 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer outfit