Koldskål uden sukker

Solbrillerne som (IKKE) forsvandt

IMG_3676TAK Navnelapper – i redder dagen igen!!
Solen skinner og solbrillerne tages naturligvis i brug, også når man er 6 år. Matti har et eller andet med solbriller, han har næsten flere af dem end han har legetøjsbiler, og hvis det stod til ham, så havde han endnu flere!
Han elsker at have dem på, og er lykkelig over at det endelig er høj sol så de kan komme på lige fra morgenen og stort set hele dagen.

Den anden aften stod den på fodboldkamp, altså vi var bare tilskuere og der havde Matti selvfølgelig solbriller på. På et tidspunkt får har taget dem af og forlagt et sted, som han så ikke lige kunne huske da vi skulle hjem. Med hængemule og en formanende mor ved sin side måtte han drage hjem uden de elskede briller. Det var tunge skridt der bar drengen hjem, altså lige indtil telefonen ringede, og en rar dreng i den anden ende af røret kunne fortælle, at han havde fundet solbrillerne på fodboldstadion og taget dem med hjem.
-AHHH JAA Navnelapper – der var jo navnelapper med telefonnummer på solbrillerne 🙂

Wup Wup, et stk. meget glad dreng hentede sine solbriller og vi takkede pænt den søde dreng, som havde gjort sig den ulejlighed, at tage solbrillerne med hjem og ringe til os.
Aftenen var reddet!

Det er altså ikke første gang vi er reddet eller vi har reddet andre, som havde navnelapper i deres tøj. Dog er det mest når gangen på skolen ligner et sprængt lokum med sko, jakker, støvler og endda madkasser blandet sammen i en store pærevælling – LIGE DER er det super smart, at der er let læselige mærker i tøjet.

Du kan læse mere om Navnelapperne HER
______________________________________________________________

TIDLIGERE INDLÆG:
 Solcreme og UV-tøj // Sådan tørrer nye håndklæder bedre // Lækker gås med stram mås
Følg med på:

Bloglovin // Facebook // Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldskål uden sukker