Lækker gås – holder det 2½ måned efter?

Hjælp – mit barn kan ikke falde i søvn

IMG_9542Annonce
Måske kan Carsten Sommerskov hjælpe min søn?

Min kære Matti, på snart 7 år, har altid haft svært ved at falde i søvn, det kan godt tage over 1 time fra han er puttet til han sover – nogle gange 2. Han har aldrig været typen som sov ret meget, hvilket for så vidt er helt fint, han ikke er en syvsover, som har brug for så meget søvn. Jeg har bestemt også vænnet mig til, at vi aldrig sover længere end til kl. 6-7 stykker hjemme hos os, det gør mig slet ikke noget. Okay jeg erkender, at det tog mig et par år, og mange fortvivlede morgener, at komme til den accept og morgenfriskhed, som jeg besidder den dag i dag. Jeg kan berolige de kære trætte og udkørte forældre derude – du vænner dig til det på et tidspunkt, tro mig!

Nå men det der er ”problemet” er, at Matti har meget svært ved at falde i søvn når han er puttet. Der kan gå over 1 time fra han er puttet, med de faste rutiner, til han sover. Og nej, det er ikke fordi han kommer for tidlig i seng, for situationen er den samme om det er kl. 19, 20 eller 21. Det der bl.a. gør det svært for Matti at falde i søvn er, at han ligger og tænker og alt muligt. f.eks. hvad han har lavet om dagen, hvad der skal ske i morgen og mange mange andre ting. Han skal også have stor ros, for han er ikke typen der kommer op af sengen, det har han faktisk kun gjort 1 eneste gang i sit snart 7 årige liv. Han kalder heller ikke rigtig, måske en enkelt gang eller 2, men først efter han længe har ligget og prøvet på at sove længe. Han prøver virkelig, så det er ikke bare en leg, hvor han har fundet ud af, at han kan få sine forældre til at hoppe og danse.

Vi prøver så vidt muligt at køre rutine med ham op til putning, og han brokker sig sjældent over han skal i seng, faktisk siger han tit ”åhh jeg er også så træt nu”. Jeg synger altid for ham, gerne mens jeg nusser hans ryg, ansigt eller hårbund (det er ting som får ham til at slappe godt af)
De dage, hvor vi ikke har været hjemme om aftenen, f.eks. hvis vi har spist hos nogle eller kommer direkte fra sport og hjem i seng – de dage er det endnu sværere for ham, og der tager det ofte længere tid at få ro på alle oplevelser, tanker og indtryk.

Nu er det ikke fordi, at det er et problem for os forældre, for som sagt, så hverken hører eller ser vi ham knap efter putning. Men jeg synes det er SYND, det er synd for ham, at han ligge så længe og til sidst bliver fortvivlet, og opmærksom på, at han ikke kan sove. Jeg tror egentlig, at det er meget sundt for børn, at de kan ligge lidt selv og bare have ro og tænke over alt det de oplever – men ikke hver aften, og ikke så længe.
Derfor tænker jeg, at Carsten Sommerskov´s CD´er måske kan hjælpe – så det vil jeg altså prøve nu.
I skal nok få resultatet når vi har brugt dem i en periode. Jeg krydser mine pølsefingre, for jeg synes det er synd for ham…

Om Carsten Sommerskov og CD´erne
Carsten Sommerskov er foredragsholder forfatter, underviser og mentaltræner.
Overskriften lydder: Selvværd, Selvtillid og Afslapning
Dit barn er hovedpersonen i godnathistorien, og barnet bliver rost af de andre figurer i historien. Resultat skulle blive: Øget selvværd og selvtillid. Cd’er skulle kunne få barnet til at opleve sengetid som et plus.
Godnat historierne hvisker til sidst barnet længere og længere ind i drømmeland, mens underbevidstheden arbejder videre med de positive bekræftelser, barnet har fået på vej ind i søvnen….

Mit håb er, at CD´erne kan være med til at bryde den dumme cirkel, han er kommet i – at de han få ham til at glemme, at han ikke kan sove og få ham til at ligge og lytte og ikke tænke på 1000 ting, som ikke har noget med at sove at gøre.
Nogen vil nok tænke, at det er noget pjat, og at jeg da bare kan læse en godnathistorie selv. Dertil kan jeg sige, at jeg forstår jer godt – men vi har læst rigtig mange godnathistorier for ham, men det hjælper ikke. Jeg er også helt sikker på, at det er noget andet at høre en lydbog, som er lavet specialet til at sove og med professionelle bag. Det håber jeg i hvert fald, for Mattis skyld 🙂

Jeg ved godt, at jeg skylder en anmeldelse af bogen “Kaninen der så gerne villle sove” – (SE HER) den skal i nok få – men i kan nok godt regne ud, om den virkede hos os 🙂 Jeg er nu alligevel positiv over den)

IMG_0712 IMG_0711
______________________________________________________________

TIDLIGERE INDLÆG:
 
De smarte NAVNELAPPER // ÆggeWrap  // Spinatships
Følg med på:

Facebook // Instagram // Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker gås – holder det 2½ måned efter?