DIY - værtindegave

Frikendt for mistanke – og mere fattig end før

frikendtUNDSKYLD, jeg de sidste uger ikke været så aktiv her på bloggen – lige udover mine adventskonkurrencer altså.
Det skyldes ikke, at lysten er dalet  – men simpelthen, at overskuddet ikke har været der, grundet et hoved fyldt med bekymringer.
Grundet min tarmsygdom, får jeg ofte taget helt almindelig kontrol blodprøver, men for godt 3 uger siden fandt de nogle skæve hvide blodlegemer (ved ikke om de har røget hash)  og noget med nogle umodne celler og noget andet, som jeg ikke forstår. Summa summarum og kort fortalt, så kunne de ikke umiddelbart fastslå, om der bare var tale om en virus i min krop ELLER, hold nu fast, en form for blodkræft! F…! Tak for kaffe…

De troede på, at der var tale om en virus, men de var ikke sikre. Derfor blev der iværksat flere prøver, som af flere årsager er trukket lidt ud og mange blodprøver er leveret. Men i dag d. 22. december fik jeg min ENDELIGE FRIKENDELSE!! ”Du har ikke kræft” sagde den søde doktermand da han ringede kl. 13.16 – meget mere hørte jeg faktisk ikke, for jeg dansede rundt med armene i vejret ude på gangen på mit arbejde. Jeg måtte lige samle mig og høre efter, og han sagde, at det bare var noget virus halløj som var årsagen.

SLAP nu af jeg blev lettet, og der er jeg stadig – ikke fordi jeg har gået og bildt mig selv ind jeg skulle dø eller sådan noget i den stil – synes ikke jeg har ”dyrket” det for sådan er jeg generelt ikke. Jeg har forsøgt at slå det hen og bare vente med alt den tålmodighed jeg overhoved kunne finde frem. Men jeg vil altså lyve hvis jeg sagde, at sådan en besked er nem at ignorere, heller ikke selvom de havde nævnt, at det nok bare var en virus. Jeg synes jeg plejer at fighte videre selvom det gør ondt, men denne gang, der fik følelserne skisme skovlen under mig, jeg må indrømme der ER ting der ikke kan ignoreres…

December har vidst aldrig været præget af så følelsesmæssigt en rutchebanetur for mig før– jeg har næsten ikke bemærket, at dagene er fløjet forbi mig, trods vi troligt har set dagens afsnit af DR1´s julekalender sammen med Matti hver aften, og vi dagligt har åbnet julekalender og pakkekalender hver morgen. December har på en måde kørt foran mig som en film, og jeg føler nu, at jeg har blundet lidt undervejs. MEN NU er jeg vågnet op, og december med alt sig pragt og herlighed kan bare komme an, jeg er mere en klar – altså bortset fra de julegaver, som jeg endnu ikke har fået købt 🙂

Nok mangler jeg endnu at købe et par julegaver – MEN  til gengæld har jeg skisme lige købt mig en ny bil – HELT NY bil!
Eller jeg har ikke købt og fået den endnu, den kommer i starten af det nye år, så det må vidst være en 35 års fødselsdagsgave, til mig fra mig – TAK MIG!
Se lige den her hvide bandit – den skal mor her og Matti snart ræse rundt i, og farmand får også lov til at komme med i ny og næ, hvis han altså spørger pænt.
bilDet hele lysner og jeg er såååååå glad og lettet, og må erkende at julekortene til samarbejdspartnere  ikke kom ud i år, at der ikke bliver lavet konfekt – men pyt, det bliver en god jul nu – det sagde doktormanden til mig 🙂
NU SKAL DER HYGGES!
FullSizeRender(1)GOD JUL TIL JER ALLE! Nyd hinanden…

3 kommentarer

  • Mai Odgaard

    DEJLIG læsning – GODT at det ‘bare’ vare en virus. Dejlig, dejlig jul til dig og dine! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BYLOUISEVORRE

      Mange tak 🙂
      Også rigtig god jul til dig…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Kallestrup

    DET kan jeg ikke undlade at kommentere på.
    Sikke en nedtur du må have haft, og sikke en forløsning.
    Rigtig god jul og godt år 2016, tillykke med dit bilkøb.
    Hils omkring dig ☃

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY - værtindegave