Ferie i sigte...

Børn i flyet – undgå nervøsitet

IMG_9465Sommerferien nærmer sig for de fleste, også for os  – Turen går igen i år med FLY til varmere himmelstrøg, denne gang 5½ times flyvetur til Tenerife.
Jeg er total afslappet og rolig omkring flyturen, så det er kun glæden der fylder i mit hoved.

Nu sidder der måske forældre derude, som tænker ja, ja, Matti er jo også en stor dreng på snart 6 år, så det er nemmere at flyve med ham end vores lille laban – JA, det er korrekt! Men vi har altså fløjet med ham siden han var 1½ år, denne her tur er 7. gang han er med på charter.
(Her er han 3 år)
fly1_0Hvis i har det mindste lyst til at tage på en chartertur med jeres barn/børn, men lige mangler det sidste skub, så har jeg listet nogle praktiske/gode råd op, som kan gøre turen lettere og mindre stressfuld for jer – så HELE familien får en god rejse.

– Jo bedre forberedt du er, jo mere slapper du af på turen – og det smitter af på dit barn! Anspændte forældre giver ofte anspændte børn 🙂

 

MINE Praktiske /gode råd til flyvetur med børn
Valg af håndbagage:
♦ Tag så lidt håndbagage med til dig selv som muligt, ellers bliver det et irritationsmoment at slæbe på ALT FOR MEGET ind og ud af flyet og gennem lufthavnen.

♦ En rygsæk er måske ikke super trendy MEN skide god eftersom den giver dig to frie hænder!

♦ Til børn fra ca. 3 år vil jeg anbefale at deres håndbage pakkes i en børne trolley de selv kan trække med.
kuffert1_0

Det praktiske:

♦Tag ekstra tøj med ombord til barnet. Pak barnets tøj i gennemsigtige plastikposer, så finder du det let nede i rode tasken. (Med ekstra tøj behøver du ikke bekymre dig om uheld eller skælde ud hvis de spilder)

♦Tag Skoene af barnet, så virker det mere hyggeligt og afslappende (Medbring varme strømper, det kan være koldt i flyet)

♦Tag ekstra affaldsposer med til affald eller eventuelle opkast. Der er ikke meget plads i flyet, men hvis du med det samme kan få affald i en pose nede på gulvet, er der mere plads. Og så er det rart med en stor pose HVIS uheldet skulle være ude.

♦Tag en pakke vådservietter med, der bliver med garanti brug for det.

♦Har du et ble barn, så ta heller 2 bleer for meget med end 1 for lidt. Husk stofble eller underlag til når barnet skal skiftes – OG Ekstra sutter til at trøste med.

♦Har du et barn med under 2 år, har det ikke selv et sæde det bliver derfor spændt fast
(ved op og ned flyvning) med en sele ekstra ved en af jer forældre. Det betyder jo også, at i ikke har et sæde til barnet (med mindre i betaler for det) Derfor HVIS det er muligt, vil jeg råde jer til, at bestille de forreste sæder i flyet, der er nemlig lidt benplads, så baby kan sidde på et lille tæppe og lege = frihed for barnet!

♦Medbring et lille baby tæppe eller babypude – så kan barnet sove eller ”hygge” bedre


Underholdning:

♦Medbring noget af barnets yndlingslegetøj f.eks. små biler, bamser, dukke… noget barnet kan lege med mens det sidder i stolen. I bliver overrasket over , hvor lidt plads en god leg i virkeligheden behøver.

♦Tag mini DVD / Ipad med film med – det er med garanti den bedste underholdning. HUSK at tage børnehøretelefoner med – på generer lyden ikke de andre passagerer.

♦Malebøger / opgavebøger – tilpasset barnets alder er også god underholdning

♦SMÅ gaver – jeg har altid små overraskelser med på turen som jeg pakker ind som gaver – Det skaber glæde, tager tid at pakke ud, og så skal det du pakker ind jo være noget der også er underholdende bagefter.
F.eks. en ny DVD film – en lille malebog – en ny Pixi bog – Et lille rejsespil – Børne tatoveringer eller en slikkepind 🙂

 

 

Snacks
♦Børn elsker snacks – Det er så HYGGELIGT, og så er det altså også tisfordriv!
Jeg plejer at lave små pakker i plastikposer med lukning – se her
– Indholet kan være æbler, kiks, agurker, chokoladeknapper, vingummibamser, saltstænger eller popcorn… Det vigtigste er bare, at det er noget DIT barn er glad for. Pyt med det er lidt usundt, det er jo ferie!

♦Små snackposer er også nemmere at have i tasken, og er bare sjovere en 1 stor ting.

Jeg håber at i har fundet inspiration her – og man behøver jo ikke gøre ALLE de ting jeg skriver om – Udvælg de ting der passe til din familie!

Hvis i har lyst til at tage på ferie HÅBER jeg i gør det, selvom i har et barn – det kan ikke gå værre end, ja galt, og hvad så? 🙂

Jeg er sikker på at det nok skal gå godt – HUSK hvis i er rolige bliver jeres barn også mere rolig!

GOD FERIE!

IMG_5234110620121211_0

SE OGSÅ:
Børn i solen // Kampen om solcreme // Når der ike er indbygget chip i børn

FØLG OGSÅ MED PÅ
Bloglovin

billede

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie i sigte...