Når nu der ikke er indbygget chip i børn!

VARME HVEDER – hvornår/hvorfor ?

Hvornår er det nu lige man spiser de der varme hveder og hvorfor gør man det?
– Jeg kan huske det er i forbindelse med st. bededag, men spiser man dem dagen før, på dagen eller dagen efter?

Jeg har det med varme hveder som med Mortens and – det lyder så hyggeligt, og hvert år, når det går op for mig at jeg IGEN har glemt det, så beslutter jeg mig for, at “næste år”, må være året hvor jeg byder traditionen indenfor i mit hjem…

Da det er st. bededag på fredag, må det jo også snart være hvede tid, derfor googlede jeg mig lige frem – og HER kommer svaret:

Man spiser de varme hveder dagen før St. Bededag – selvom det slet ikke er traditionen.

Vi skal tilbage i historien for at finde forklaringen på de varme hveder. Helt tilbage i 1680erne kom bededag ind som en helligdag, og på denne dag måtte man ikke arbejdes så bageren lukkede også.

Der skulle da stadig brød på bordet, og derfor begyndte bagerne at bage hvedestykker.
Hvederne blev altså bagt dagen før st. bededag, og så skulle man selv varme dem på selve st. bededag fordi man jo ikke kunne købe brød hos bageren.

Det var dermed oprindelig på selve st. bededag at man spiste de varme Hveder.
Gennem tiden har den praktiske foranstaltning dog rykket sig, og i dag køber man i stedet varme hveder dagen før st. bededag og spiser dem til eftermiddagskaffen – eller om aftenen
– altså torsdagen før st. bededag…

Jeg tror jeg vil prøve at bringe denne tradition ind i vores hjem i år – dog må jeg jo ikke selv spise dem, så jeg må udforske google og søge efter hveder uden mel – hmmmm tror ikke det bliver nemt, og resultatet bliver nok ikke just hveder, men pyt… traditionen er hyggelig alligevel.

OPSKRIFT PÅ HVEDER
I får lige en opskrift på almindelige hveder med et strejf af kardemomme.
(16 stk. pr. portion)

50 g gær
4 dl sødmælk
1 1⁄2 sammenpisket æg
1⁄2 tsk groft salt
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk sukker
675 g hvedemel

Pensling
1⁄2 sammenpisket æg

Sådan gør du:
Lun mælken (lillefingervarm). Hæld den i en røre-skål og udrør gæren heri. Tilsæt æg, salt, kardemomme og sukker. Tilsæt melet lidt efter lidt (hold lidt af melet tilbage). Ælt dejen sammen med en grydeske til den er let og smidig. Lad den hæve tildækket i ca. ½ time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Form dejen til 16 boller og læg dem tæt sammen på en plade med bagepapir. Lad dem efterhæve tildækket i ca. 20 min. Pensl bollerne og bag dem midt i ovnen til de er gyldne. Lad bollerne køle lidt af, flæk dem og grill dem gyldne på skærefladen øverst i ovnen eller på en brødrister.

Tips
Hveder kan efterhæve ved damp, så bliver de ekstra luftige. Stil den tildækkede bageplade i ovnen på øverste rille. Stil bradepanden på nederste rille og fyld den med kogende vand. Skift vandet ud et par gange. Luk ovndøren. Tag forsigtigt pladen ud efter hæve tiden og varm ovnen til bage temperaturen.

Hvis der ønskes en kraftigere kardemommesmag, så tilsæt 1 tsk ekstra kardemomme til dejen.

Bagetid
Ca. 20 min. ved 200 grader

 

SE OGSÅ:
GRATIS grafisk kalender til jer // Blomkålsris med karrysovs // Sund suppe på 30 min. // Lækker lørdagsmad

2 kommentarer

  • TAK for reminderen og historien.
    Anede ikke hvorfor og hvornår den blev tillagt dansk kultur.

    Desværre kommer jeg ikke selv til at kunne holde den i år – har planlagt en getaway i st. bededags ferien.

    ❤Bylouise.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BYLOUISEVORRE

      Ikke dårligt med en getaway – rigtig god tur 🙂
      Vh Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når nu der ikke er indbygget chip i børn!