1 KM – 1 vaccine

Aprilsnar / aprilsfisk… hvorfor egentlig det?


Aprilsnar er et drillende tilnavn, som bruges om dem, der efter skikken bliver narret d. 1. April. Men hvorfor er det egentlig at der er en dag hvor det er OK at lyve og tage tyk Pxx på hinanden?

Ifølge Wikipedia er teorien at  ”narre april” stammer fra, at man i Frankrig i 1582 indførte den kalenderreform, som afløste den julianske kalender. Man havde dog allerede 1564 med pavens velsignelse ved lov flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til 2. januar. Hvor nytåret således tidligere lå ved påsken – i slutningen af marts eller begyndelsen af april – kunne man narre folk ved at ønske dem godt nytår 1. april.
Nogle af de franske borgere kunne ikke forliges med den nye verdensorden og holdt hårdnakket fast ved det gamle system. De blev som følge heraf drillende kaldt poissons d´avril (aprilsfisk).
Skikken ses i Nordeuropa tidligst i Tyskland i det 16. århundrede. Hvorfor man i protestantiske og anglikanske lande narrer hinanden på 1. april, også længe før disse landes overgang til gregoriansk kalender, forklarer teorien ikke.

Nyhedsmedier følger aprilsnarre-traditionen og bringer almindeligvis 1. april hver især en historie, som ikke er rigtig, ofte skrevet af en person ved navn “Ranslirpa” (aprilsnar stavet bagfra).

Om jeg laver aprilsnar?
Jeg tænker hvert år kort, at det da kunne være sjov, at finde på en god aprilsnar, men det bliver altid ved tanken. Om det er fordi jeg er dårlig til at finde på løgnehistorier eller om jeg i bund og grund synes det er lidt dumt, ved jeg egentlig ikke… Til gengæld stiller jeg mig ret kritisk overfor alt jeg hører på denne dag, så hvis du har en seriøs hemmelighed eller noget specielt på hjertet du gerne vil dele med mig, så vil jeg gerne vente til i morgen, ellers risikerer jeg at skuffe fornærme dig ved ikke at tro på dig…
Håber i får en god 1. april og ikke ender med at være en ”Apprilsfisk” 🙂

 

LÆS OGSÅ: Sunde påske banditter  // Lakridstrøfler og grønne træstammer

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 KM – 1 vaccine